Printline A/S ved Odense, en af landets mellemstore fabrikker for avanceret printteknologi til elektronik- og apparatindustrien, har skiftet ud i ejerkredsen. Med virkning fra nytåret 2015/16 ejes Printline A/S af brødrene Jørgen og Flemming Buhl, Jette Grinderslev og Lars Baun.
– Ejerskiftet er sket, fordi vi ønsker at gå ind i nye teknologier for at spare store mængder energi og for at opgradere hele virksomheden teknologisk. Det kommer kunderne til at mærke i form af bedre og billigere produkter, siger direktør Lars Baun.
Printline A/S er især kendt for at kunne levere prototype print med op til 24 lag på ultrakort tid, helt ned til 8 timer efter at kundens fil er modtaget og godkendt.
Fabrikken i Seden beskæftiger 25 medarbejdere.