Microchip udvider deres effektovervågnings-IC portefølje med MCP39F511N. Den højt integrerede og præcise komponent leverer effektberegning og hændelsesovervågning af to elektriske belastninger, muliggør systemdesign og reducerer systemprisen for effektovervågende strømudtag og intelligente stik, strømskinner og strømdistributions applikationer. Den inkluderer tre analog til digital konvertere (ADC) til spænding og to strømbelastnings målinger, en 16 bit beregningsmotor, EEPROM og et fleksiblet 2 tråds interface.
MCP39F511N dual kanals effektovervågnings IC muliggør design af strømkrævende apparater, maskineri og systemer da den begrænser den nødvendige firmware udvikling og antallet af IC’er der skal til for at opnå effektovervågning af flere belastninger.
Foruden SINAD ydelsen på 94,5 dB på hver strømmålende kanal, gør en integreret spændingsreference med lav afdrift det muligt for MCP39F511N at overvåge to strømbelastninger med en afvigelse på blot 0,5 % henover et bredt dynamisk område på 4000:1. Evnen til at måle aktiv, reaktiv og tilsyneladende effekt, aktiv og reaktiv energiakkumulering, RMS strøm og RMS spænding samt frekvens og effektfaktor, kombineret med avancerede integrerede funktioner, giver udviklere af højtydende komponenter mulighed for at begrænse materialelisten og udviklingstiden.
MCP39F511N fås i en 28 lead, 5×5 mm QFN pakning.
Se en kort video om Microchips målerprodukter på: http://www.microchip.com/Metering-020116a.
Microchip Nordic
Tlf.: 44 50 28 28

