Sortimentet af intelligente temperaturstyrings produkter, fra den markedsledende tyske producent Tado, er blandt de første IoT-produkter der lanceres i kategorien.
Smart Home kategorien vil fremover være et strategisk fokusområde og en vigtig del af EET Europarts’ vækststrategi. En ny nordisk distributionsaftale med tyske Tado, der er europæisk markedsleder inden for intelligente temperaturstyrings produkter og -løsninger, er allerede på plads, og flere distributionsaftaler er undervejs.
Aftalen med Tado omfatter distributionsrettigheder for den komplette tado° produktportefølje i Danmark, Sverige, Norge og Finland, og de første produkter er klar til at blive lanceret.
De intelligente produkter fra Tado kan forbinde både gamle og nye varmeanlæg til internettet via intelligente termostater (Smart Thermostats), som giver brugerne mulighed for nemt og enkelt at styre og kontrollere indetemperaturer i boligen, og opnå besparelser på helt op til 31% af deres energiforbrug. De nye Tado Smart Radiator Thermostats, intelligente radiator-termostater, kan anvendes i boliger der ikke har eget centralvarmeanlæg, og hvor brugeren ønsker at styre temperaturer i individuelle rum, eller på individuelle radiatorer. tado° Smart Radiator Thermostats er for tiden de eneste radiatortermostater på markedet med geolocation-baseret styring og automation. Tredje generation af Tado produkterne (v3) har mere avancerede funktioner og kan blandt andet stemmestyres, eksempelvis via Alexa (Amazon Echo), og integreres via IFTTT og Echo.

