Danmarks største elektronikmesse, E-18, har i år sammensat det største konferenceprogram i messens historie. 75 konferenceholdere står klar til at dele viden om de nyeste teknologiske trends, fremtidens elektronikproduktion og den generelle udvikling i elektronikbranchen.
I årets konferenceprogram er der fokus på klassiske temaer som sensorer, wireless, Embedded High-End Computing, IoT og Produktion i Danmark, men i år er der også helt nye temaer. Blandt den finder man bl.a. maker/DIY, Artificial Intelligence, Big Data og Future Trends, og programmet indeholder også konferenceindlæg fra Arduino, hacker-spacet Labitat, Anyware og Analog Devices.
Konferenceprogrammet er skabt i samarbejde med udstillere, samarbejdspartnere og ikke mindst messekomitéen bag E-18.
– Årets konferenceprogram dækker virkelig bredt. Der er noget for enhver smag. Der er vores maker-spor, som kan give inspiration til, hvordan man kommer i gang med nye teknologier. Udover det er der en række spor, som fortæller, hvor teknologien er på vej hen. Samtidig har vi de mere nicheprægede spor om specifikke teknologier og produktion. Jeg syntes, vi er lykkedes med at skabe et unikt konferenceprogram, siger Morten Kreiberg Block, direktør i Arrow og aktiv del af planlægning af årets konferenceprogram.
Google er med for første gang til elektronikmessen. Det er Henrik Hammer, Customer Engineer Google Cloud, som vil holde to konferenceindlæg med titlerne: “Intelligent Internet of Things with Google Cloud IoT” og “Machine Learning for everyone with Google Cloud”.
Jakob Vestergaard fra Microsoft vil fortælle om digital transformation. IBM sender Kim Escherich med indlægget “Ledelsens udnyttelse af teknologiens innovative kraft” og Claus Klint med indlægget “Partnerships within Internet of Things, Artifical Intelligence and Blockchain”.
Nokia ser på de nye forretningsmuligheder, som det nye teknologiske landskab kommer til at rumme, og det vil vi kunne med 5G, som vi ikke kan i dag.
Det er gratis at deltage i konferencerne under E-18, blot man registrerer sig via http://www.elektronikmesse.dk
Det samlede konferenceprogram kan findes på messens hjemmeside.