Varemærket Dow Corning skifter navn til Dowsil efter at selskabet Dow Corning Corporation i 2016 blevet opkøbt af Dow Chemical.
I juni 2016 blev Dow Corning Corporation opkøbt af Dow Chemical Company, en af verdens største kemikoncerner. Dow Chemical har i 2017 igangsat en række aktiviteter for at integrere Dow Corning Corporation i Dow Chemical, som forventes at blive gennemført per 1. november 2017. Nogle af de igangværende integrationsaktiviteter er bl.a. et nyt fælles ERP-system samt en række brandmæssige ændringer, herunder vil varemærkenavnet Dow Corning ophøre og blive erstattet af Dowsil. Dow Chemical understreger, at ændringen udelukkende vedrører navnet. Produkternes egenskaber, kemiske sammensætninger og produktnumre vil forblive de samme.
Andre produktmærker fra Dow Corning, såsom Molykote, Xiameter og Silastic, forbliver, som de er i dag.