
EG har ansat den 41-årige sagsbehandler Helene Damholdt Rasmussen som domæne-specialist til virksomhedens satsning på en ny EOJ-løsning.
Helene Damholdt har 18 års erfaring fra ældre-omsorgsområdet, fra praksisnære stillinger lige fra social- og sundhedsassistent til rehabiliteringsleder i Odense Kommune. Men hun har også som visitator arbejdet tværfagligt med demenskoordinatorer, terapeuter og sygeplejen i forbindelse med pleje og rehabilitering, dagcentertilbud, bestilling af hjælpemidler, sygeplejemæssige opgaver og meget andet.
Helene Damholdt skal sammen med et ekspertteam udvikle EG’s bud på en ny EOJ-løsning til ældre- og omsorgsområdet.
EG’s datadrevne løsning bygger på dyb domænekendskab og understøtter de relevante faggruppers faglighed, uanset om de arbejder med Fællessprog III, Voksenudredningsmetoden eller en helt tredje kvalitetsmodel.
EG’s EOJ-løsning samarbejder med og bygger på Kombits EG DHUV Incorp-løsning samt EG’s egen DUBU-lignende løsning til børn og unge-området.
Løsningen er klar til at blive taget i brug af kommunerne medio 2017.
EG vil være kommuner og regioners mest værdifulde samarbejdspartner omkring deres digitale services og løsninger og derved bidrage til at styrke den offentlige velfærd.
Helene Damholdt Rasmussen tiltræder den 1. juli 2016.

