• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

ElektronikFOKUS

Fokus på elektronik

  • Branchenyt
  • Design & udvikling
  • Events
  • IoT & embedded
  • Komponenter & konnektorer
  • Power
  • Produktion
  • Test & mål
  • Wireless & data
  • Artikler fra Aktuel Elektronik

AktueltBranchenyt20. 02. 2023 | Rolf Sylvester-Hvid

DI: Ny toårig overenskomst skaber ansvarligt fundament for Danmark i svære tider

AktueltBranchenyt20. 02. 2023 | Rolf Sylvester-Hvid

Arbejdsgiverne og lønmodtagere fra henholdsvis Dansk Industri og CO-industri er søndag eftermiddag efter historisk vanskelige og lange forhandlinger nået til enighed om en fornyelse af overenskomsterne på industriens område. Dermed er der enighed omkring det såkaldte gennembrudsforlig for det private arbejdsmarked.

DI’s adm. direktør, Lars Sandahl Sørensen er tilfreds med den ny aftale, der er en af de mest omfangsrige nogensinde:
– Det er ganske enkelt enestående, at det selv i så svære tider er lykkedes at nå til enighed om et ansvarligt gennembrudsforlig for det private arbejdsmarked i Danmark. Særlig når der er høj bølgegang i verden omkring os, er det afgørende med så stabile hjemlige rammer som muligt. Derfor er aftalen først og fremmest et udtryk for, at begge parter tager deres samfundsansvar dybt alvorligt, siger DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.

Aftalen indebærer bl.a. en stigning i mindstebetalingssatserne, et øget arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag fra 8 til 10 pct, en stigning i bidraget til Fritvalgs Lønkontoen, samt øget tillæg for overarbejde. Herudover har aftalen forbedret fædrebarsel, mere uddannelsesstøtte til ufaglærte, bedre forhold for natarbejdere, samt en styrkelse af forholdene omkring lokal løndannelse og det lokale samarbejde mellem arbejdsgiver og arbejdstagere på de enkelte virksomheder.

– Vi skulle igennem et langt forhindringsløb, før det lykkedes at komme i mål med en historisk omfattende aftale. Det er ikke nogen hemmelighed, at den høje inflation og massive generelle usikkerhed har gjort forhandlingerne meget svære. Og ingen omkring bordet har tidligere prøvet at forhandle en overenskomst, mens der er krig i Europa. Men i fællesskab er vi lykkedes med at finde den rette balance mellem de meget høje forventninger fra lønmodtagersiden og DI’s insisteren på ikke at sætte virksomhedernes konkurrencekraft over styr, kommenterer Lars Sandahl Sørensen.

Der er tale om en såkaldt gennembrudsoverenskomst, som danner udgangspunkt for de kommende forhandlinger om overenskomster på resten af det private arbejdsmarked. Aftalen skal nu til urafstemning hos de respektive fagforeningers medlemmer.

DI’s topchef mener, at en toårig aftale er udtryk for sund fornuft:
– Vi lever i en meget usikker tid, hvor vi ikke længere kan tage vores velstand, sikkerhed og tryghed for givet. Krystalkuglen for både samfundet, lønmodtagere og arbejdsgivere er meget mere uklar end normalt. Derfor er det fornuftigt med en relativ kort aftale, som gælder i to år, siger Lars Sandahl Sørensen.

Aftalen er en mindstelønsaftale, som skal videre til lokale lønforhandlinger på de enkelte virksomheder, hvor den endelige lønstigning bliver aftalt.

– I en svær tid med høj inflation og dertilhørende høje omkostninger for virksomhederne, er det ikke i nogens interesse at bidrage til en unødig forlængelse af inflationen, der udhuler reallønnen. Derfor er vi landet på en ansvarlig balance, som tager et væsentligt første skridt i retning af at få indhentet den seneste tids reallønstab, siger Lars Sandahl Sørensen.

I forlængelse af den ny barselslov har far/medmor i den ny overenskomst fået øremærket yderligere to ugers orlov med løn, og forældrene har herudover fået yderligere to ugers orlov med løn, der kan deles mellem dem.

– Jeg er glad for, at vi kan være med til at forbedre fædres barselsorlov væsentligt. Det er ikke kun til gavn for børnene og fædrene, men også for ligestillingen og samfundsudviklingen i det hele taget. Med længere orlov med fuld løn har parterne taget et stort skridt for at forbedre forholdene for børnefamilier i Danmark, konstaterer Lars Sandahl Sørensen, der også lægger stor vægt på de forbedrede uddannelsesmuligheder i aftalen.

Parterne er enige om at hæve støtten fra Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF) især til voksenlærlinge med henblik på at motivere flere ufaglærte medarbejdere til at uddanne sig til faglært niveau.

– Mange ufaglærte skal have lidt ekstra hjælp for at uddanne sig til faglært niveau. Den hjælp vil vi gerne give dem, samtidig med at aftalen skal forsøge at afhjælpe den meget store mangel på faglært arbejdskraft, som Danmark står overfor. Derfor er det grønne og digitale også i fokus i aftalen – det er her, at manglen på faglærte bliver allerstørst, slutter Lars Sandahl Sørensen.

Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst fungerer som gennembrudsoverenskomster på mindstelønsområdet for det samlede erhvervsliv.

Hovedelementerne i aftale mellem CO-industri og DI om en ny 2-årig overenskomst:

– Mindstebetaling, lærlingesatser, pension, fritvalg, genebetalinger og tilskud fra Industriens Kompetenceudviklingsfond.
– Mindstebetalingssatsen stiger med 4,50 kr. pr. år
– Tillæg for overarbejde mv. stiger med 3,5 pct. i 2023 og 3,0 pct. i 2024
– Øvrige genebetalinger stiger med 4,5 pct. i 2023 og 3,5 pct. i 2024
– Betalingssatserne til elever og lærlinge forhøjes med 4,5 pct. i 2023 og 3,5 pct. i 2024
– Bidraget til Fritvalgs Lønkontoen stiger med 2 procentpoint pr. 1. marts 2024, hvor det udgør i alt 9,0 pct. af medarbejderens ferieberettigede løn.
– Arbejdsgivers pensionsbidrag ændres pr. 1. juli 2023 fra 8 til 10 pct., mens medarbejderbidraget ændres fra 4 til 2 pct. Den samlede pensionsindbetaling vedbliver således med at være 12,0 pct.
– Tilskuddet fra Industriens Kompetenceudviklingsfond ændres fra 85% til 100% ved selvvalgt uddannelse.

Fokus på den lokale løndannelse

Muligheden for at aftale kollektive lønforhandlinger på virksomhederne synliggøres. Samtidig forbedres de lokale parters forudsætninger for at gennemføre lønforhandlingerne.

Styrkelse af det lokale samarbejde

Valggrundlaget for en tillidsrepræsentant nedsættes til 5 medarbejdere, og det kan aftales, at valg af tillidsrepræsentant ligger i arbejdstiden.
Der er samtidig sikret en bedre adgang for tillidsrepræsentanten til mødes med nye kollegaer, og der må generelt ikke lægges hindringer i vejen for organisering af medarbejderne.

Indgåelse af lokalaftaler

Det er med overenskomstfornyelsen blevet muligt at indgå ikke-overenskomstfravigende lokalaftaler med et flertal af de medarbejdere, der omfattes af lokalaftalen.

Nye regler for betalt barsel

Parterne er blevet enige om, at tilpasse overenskomsternes barselsbestemmelser til de nye orlovsperioder.
Far/medmor har fået øremærket yderligere 2 ugers orlov med løn, og forældrene har herudover fået yderligere 2 ugers orlov med løn, der kan deles mellem dem.
Det giver samlet set 36 ugers orlov med løn efter fødselstidspunktet modsat de 32 uger, som der er i dag.

Enklere og mere synlig Fritvalgskonto

Vedrørende Fritvalgs Lønkontoen er det aftalt, at kontoen tømmes én gang årligt med førstkommende lønudbetaling efter maj måned.

Bedre muligheder for uddannelse

Parterne er enige om at hæve støtten fra Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF) til voksenlærlinge med henblik på at styrke incitamenterne til at løfte flere ufaglærte medarbejdere til faglært niveau.
Parterne vil skabe flere muligheder for støtte til aftalt uddannelse. Derfor udvides positivlisten med fokus på grønne og digitale kompetencer, så flere AMU-pakker, akademi- og diplomforløb kan opnå støtte.

De lokale parter kan udpege en uddannelsesrepræsentant

Parterne anbefaler, at der udpeges en uddannelsesrepræsentant, hvis der er lokal enighed om dette. Uddannelsesrepræsentanten skal bistå virksomhed og medarbejdere i arbejdet med uddannelse efter overenskomsternes bestemmelser.

Implementering af arbejdsvilkårsdirektivet

Overenskomstfornyelsen implementerer arbejdsvilkårsdirektivet i industriens overenskomster og indeholder nye regler om bl.a. oplysningspligter i ansættelsesbeviser og erstatter de hidtidige regler om ansættelsesbeviser.  

Mere fleksible ferieregler

Den nuværende regel om overførsel af ferie bliver lempet, så der ikke længere er krav om, at den overførte ferie skal holdes senest i 2. ferieafholdelsesperiode, efter at ferien er overført. Fremover kan virksomheden og medarbejderen løbende aftale overførsel af op til 10 feriedage.

Desuden er parterne blevet enige om, at en virksomhed og en tillidsrepræsentant skal have mulighed for at indgå en lokalaftale, der fraviger ferielovens bestemmelser. Det kan eksempelvis aftales, at medarbejderne tildeles op til 5 ugers ferie ved ferieårets start den 1. september, og at virksomheden kan varsle ferie til afholdelse på et tidspunkt, hvor ferien endnu ikke er optjent.

Forenkling af pensionsreglerne

Medarbejdere overfolkepensionsalderen vil fremover få bedre mulighed for at få deres pensionsbidrag udbetalt som løn.
Der indføres endvidere regler for, at selvstændige får mulighed for at overflytte pensionsdepotet fra Industriens Pension til en egen ordning.

Samtaler om funktionsløn

Hvis virksomheden og medarbejderen i forbindelse med nyansættelse har indgået aftale om funktionsløn kan medarbejderen og virksomheden efter ca. tre måneders ansættelse holde en samtale om stillingsindhold og arbejdets omfang.

Orientering af tillidsrepræsentanten ved udtræden af Funktionæroverenskomsten

Der indføres i Industriens Funktionæroverenskomst en pligt for virksomheden til at orientere tillidsrepræsentanten, når en medarbejders ansættelsesforhold ændres på en sådan måde, at medarbejderen ikke længere er omfattet af overenskomsten.

Fokus på natarbejderes helbred                          

NFA’s (National forskningscenter for arbejdsmiljø) anbefalinger om natarbejde bliver indarbejdet i Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst.
Parterne er blevet enige om, at der ved natarbejde af et vist omfang, skal tilbydes yderligere helbredskontrol samt begrænsning af gravides natarbejde.

Fleksible rammer for arbejde på havvindmøller

Der kan indgås lokalaftaler med tillidsrepræsentanten om, at arbejde på havvindmøller (både kystnære og ikke-kystnære) samt direkte tilknyttet arbejde på land kan udføres i 14 dages arbejde med efterfølgende 14 dages hviletid.

OBS

Både arbejdsgivere og lønmodtagere skal godkende forligsmandens mæglingsforslag ved afstemning, før de nye overenskomster træder i kraft.
Virksomheder skal først tage højde for de nye regler og satser, når alle overenskomster er blevet vedtaget. Indtil da gælder overenskomsten for 2020-2023.
Regulering af løn, tillæg mv. skal derfor først ske med tilbagevirkende kraft fra den 1. marts 2023, når den nye overenskomst er endeligt trådt i kraft.

Man kan holde sig opdateret om overenskomstforhandlingerne på di.dk/OK  eller ved at tilmelde sig nyhedsbrevet Personale Update.

Skrevet i: Aktuelt, Branchenyt

Seneste nyt fra redaktionen

Würth Elektronik udvider sit program af koblede effektspoler

Komponenter & konnektorer02. 11. 2026

Würth Elektronik udvider sin WE-MCRI produktserie med en ny 1090HL-variant (HL = høj lækstrøm), en koblet spole specifikt designet til at forbedre ydelsen i SEPIC-, ZETA- og Ćuk-konvertere. Den ganske unikke dobbeltspole er en ukonventionel tilgang til en målrettet kontrol over lækinduktansen, der

Modulær I/O-løsning til neddykkede køleapplikationer fra Amphenol leveres nu gennem Powell Electronics Europe

Komponenter & konnektorer02. 11. 2026

Powell Electronics Europe, der er leverandør af konnektorer og flere andre komponenter til high-rel applikationer inden for forsvar, aerospace og industri, lagerfører nu Amphenol LTW’s modulære I/O-løsning, en højpålidelig og robust interconnect-platform designet til neddykkede kølesystemer.

Microchip udvider porteføljen af effektkomponenter til space-brug med ny strålingstolerant GaN PoL-konverter

Komponenter & konnektorerPower02. 11. 2026

Microchip Technology lancerer nu POL-05-20S-T, en strålingstolerant, Point-of-Load (POL) konverter, designet til krævende effektspecifikationer til processorapplikationer i space-miljøer. Den nye komponent bruger galliumnitrid (GaN) effektkredse for at give op til 20A på output med en høj

Pickering Interfaces lancerer Remote Gateway software til fjernstyring af PXI-testsystemer

Test & mål02. 11. 2026

Pickering Interfaces, der leverer modulære signal-switching og simuleringsløsninger til elektronisk test og verificering, lancerer nu Pickering Remote Gateway. Den nye gRPC-baserede software gør ingeniører i stand til at fjernstyre Pickering PXI/PXIe-produkter i applikationer, der kører på separate

Forsvarsboomet er nået iværksætterne

AktueltDesign & udvikling02. 11. 2026

Flere iværksættere ser nye muligheder på forsvarsområdet, samtidigt med at Forsvaret søger tættere på mindre, innovative virksomheder. Det mærkes også i årets Fynske Bank Startup Lab, hvor både specialiseret forsvarsteknologi og løsninger med civile og militære anvendelsesmuligheder er

DI lancerer plan for dansk totalberedskab

AktueltBranchenyt02. 11. 2026

Regeringen har sat en klar ambition om at etablere et dansk totalberedskab. Nu fremlægger landets største erhvervsorganisation Dansk Industri (DI) et konkret politisk udspil til, hvordan ambitionen kan omsættes til virkelighed. DI ønsker bl.a. klare mål for samfundets robusthed og etablering af et

Produktionsvirksomheder kan teste genfremstilling af egne produkter på DTU

Design & udviklingProduktionTop02. 11. 2026

Danmarks Tekniske Universitets nyeste testfaciliteter står klar til at tage imod produktionsvirksomheder, der ønsker at udvikle, afprøve og implementere genfremstilling i praksis. Fredag d. 30. oktober blev faciliteterne formelt indviet. Faciliteterne er en central del af Det nationale center for

TDK lancerer AC/DC-strømforsyninger med høj effekttæthed

Power29. 10. 2026

TDK Corporation introducerer AC/DC-strømforsyningsserierne TDK-Lambda CUS1600M og CUS2000M, der er beregnet til medicinsk udstyr. De leverer op til 2kW og kombinerer en usædvanlig høj effekttæthed med en virkningsgrad på op til 95% samt et lavt støjniveau. Serien gør det muligt for designere at

Toshiba begynder masseproduktion af M4H-mikrocontrolleretil småskala systemer

IoT & embedded29. 10. 2026

Toshiba Electronics Europe GmbH har begyndt masseproduktion af tre entry-niveau M4H standard-mikrocontrollere i TXZ+ familien til alsidig systemstyring i forbruger- og industrielektronik. Mikrocontrollerne er designet til forbrugerprodukter som AC-pumper og vaskemaskiner samt industriudstyr

Derfor er danske universiteter attraktive mål for hackere

AktueltWireless & data29. 10. 2026

De seneste uger har tre danske universiteter, som alle hører til blandt verdens højest rangerende forskningsinstitutioner, oplevet, hvor alvorlig cybertruslen kan være. På Danmarks Tekniske Universitet (DTU) fik uvedkommende adgang til universitetets system til identitets- og adgangsstyring.

Tilmeld Nyhedsbrev

Aktuel Elektronik - underleverandøroversigt
Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

/Nyheder

  •  02-11-2026

    Single Pair Ethernet: ensartet standard danner grundlag for fabriksautomation ›

    Phoenix Contact A/S
  •  30-10-2026

    Cyber Resilience Act (CRA) ›

    InnoFour
  •  30-10-2026

    Mød ACTEC på Digital Tech Summit 2026 ›

    ACTEC A/S
  •  30-10-2026

    Phoenix Contact på electronica 2026: “Connect what matters” – effektive forbindelser til the All Electric Society ›

    Phoenix Contact A/S
  •  29-10-2026

    Mouser Now Shipping New Samtec VITA 90 VNX+ Solutions for Industrial, Defence, and Aerospace Applications ›

    Mouser Electronics
  •  29-10-2026

    Microchip Brings EtherCAT® and TSN Networking Solutions to its Power-Efficient PolarFire® FPGA Platform ›

    Microchip Technology Inc.
  •  29-10-2026

    RED-Compliant Radio Modules: 3 Key Integration Checks ›

    EKTOS A/S
  •  28-10-2026

    Mouser Highlights Industrial AI and Machine Learning in Automation Resource Centre ›

    Mouser Electronics
  •  28-10-2026

    Avnet Silica brings Edge AI to life at Digital Tech Summit 🚀 ›

    Avnet Silica
  •  28-10-2026

    3D visualization and documentation of manufacturing data ›

    InnoFour

Seneste Nyheder

  • Würth Elektronik udvider sit program af koblede effektspoler

    02.11.2026

  • Modulær I/O-løsning til neddykkede køleapplikationer fra Amphenol leveres nu gennem Powell Electronics Europe

    02.11.2026

  • Microchip udvider porteføljen af effektkomponenter til space-brug med ny strålingstolerant GaN PoL-konverter

    02.11.2026

  • Pickering Interfaces lancerer Remote Gateway software til fjernstyring af PXI-testsystemer

    02.11.2026

  • Forsvarsboomet er nået iværksætterne

    02.11.2026

  • DI lancerer plan for dansk totalberedskab

    02.11.2026

  • Produktionsvirksomheder kan teste genfremstilling af egne produkter på DTU

    02.11.2026

  • TDK lancerer AC/DC-strømforsyninger med høj effekttæthed

    29.10.2026

  • Toshiba begynder masseproduktion af M4H-mikrocontrolleretil småskala systemer

    29.10.2026

  • Derfor er danske universiteter attraktive mål for hackere

    29.10.2026

Alle nyheder ›

Læs Aktuel Elektronik

Aktuel Elektronik avisforside

Annoncér i Aktuel Elektronik

Medieinformation

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK - 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}