EU’s stats- og regeringschefer er i nat blevet enige om fælles gasindkøb samt at afkoble gasprisen fra elprisen for at sætte energipriserne ned. Det er gode midlertidige løsninger, som desværre ikke alene kan få bugt med krisen, vurderer DI, der samtidig kalder på et større fokus på sparetiltag og energieffektivitet.
EU’s stats- og regeringschefer har i nat ved et topmøde diskuteret, hvordan Europa skal afværge den mest alvorlige energikrise i nyere tid. Det europæiske energimarked hænger sammen, og derfor er det helt afgørende, at EU træffer beslutninger, som ikke permanent ødelægger markedet.
– Energikrisen kan ikke løses land for land, og der er et meget stort behov for, at Europa viser sit værd, står sammen nu, tager ansvar og handler i fællesskab. Vinteren står for døren og det haster med løsninger, der kan sikre vores energiforsyning og lavere priser for husholdninger og virksomheder, siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri.
Tidligere på ugen fremlagde EU-Kommissionen en energipakke, der blandt andet indeholder fælles indkøb af gas. Medlemslandene skal købe mindst 15 pct. af deres lagerkapacitet i fællesskab, så de enkelte lande ikke presser priserne op. Kommissionen foreslår også, at der bliver lagt et midlertidigt loft på prisstigninger på gas. Derudover har stats- og regeringscheferne i dag bedt Kommissionen om en model for, hvordan vi midlertidigt kan afkoble gas- og elpriserne, så det ikke er den dyre gas, der sætter prisen på energimarkedet, men derimod billigere energikilder.
– En model for, hvordan vi løsriver den høje gaspris fra elprisen har vi længe efterspurgt. Det er helt afgørende, at modellen sænker elpriserne og samtidigt sikrer vores konkurrencekraft, så virksomheder og borgere i Danmark ikke bliver stillet dårligere end i andre lande. En god model er en model, der samtidig tager højde for, at gasforbruget ikke må stige, at energimarkedet ikke ødelægges og inflationen ikke øges. Det bliver ikke nemt, siger Emil Fannikke Kiær.
– Alle de midlertidige løsninger skal rulles ud hurtigst muligt. Jo længere tid, vi skal vente på løsningerne, desto større er risikoen for, at virksomheder må dreje nøglen om. I 2022 står dansk erhvervsliv til at få en ekstraregning på svimlende 50 mia. kr. som følge af energikrisen. Den ekstraregning kan blive mindre, hvis vi udover prisreduktioner også tænker i spareløsninger og øger investeringerne i energieffektivitet, siger Emil Fannikke Kiær.
De seneste uger er gasprisen faldet pladask fra 340 euro/mWh til omkring 130 euro/mWh. Faldet får mange virksomheder til at ånde lettet op, men det er dog alt for tidligt, at afblæse krisen. Der er nemlig langt til de ca. 30-40 euro/mWh, som gassen kostede i 2020. Og vi er stadig bekymrede for vinteren i 2023 og 2024.
– Gasprisen er faldet ret markant, men det betyder ikke, at gassen er billig. Tværtimod er den stadig meget dyr, og det vil den med stor sandsynlighed blive ved med at være i mange, mange år. Derfor er det helt afgørende, at vi bruger krisen til at sætte turbo på den grønne omstilling. Energieffektivitet er ét godt og vigtigt greb, men vi skal samtidig sikre endnu mere vedvarende energi fra eksempelvis sol og vind. Det er sådan, vi i sidste ende kan gøre os helt uafhængige af gas fra Rusland, siger Emil Fannikke Kiær.
