Danmark har allerede en lov om, at vores samfund skal være klimaneutralt i 2050. Vi har også et mål om, at CO2-udledningerne skal reduceres med 70 pct. i 2030. Men vi kan selvfølgelig ikke løse klimaudfordringerne alene. Det gør derfor en stor forskel for Danmark og danske virksomheder, at langt de fleste EU-lande vil arbejde for et klimaneutralt EU i 2050.
– Selv om Polen ikke støtter EU’s klimamål, så har EU har taget et stort skridt i klimakampen. Selvom EU-landene er på vidt forskellige stadier i den grønne omstilling, er det lykkedes at sætte et ambitiøst klimamål. Det er nødvendigt for at bekæmpe klimaforandringerne – sammen, siger Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i Dansk Industri.
EU’s langsigtede klimamål har krævet flere tovtrækkerier. En række lande i Central- og Østeuropa ønskede at blokere for en aftale, da de var bekymrede for lukning af fabrikker og tab af arbejdspladser. Derfor vil EU oprette en klimafond, en såkaldt ”Just Transition Fund”, som skal understøtte den grønne omstilling i kulproducerende lande. Det til trods kunne Polen som det eneste EU-land ikke tilslutte sig målet om et klimaneutralt EU i 2050. Polens regering er klar over, at Polen i så fald ikke kan få den samme finansielle støtte fra den Just Transition Fund, men vil bede om betænkningstid frem til EU-topmødet i 2020.
– Det er vigtigt, at vi får EU-landene med på vognen. Derfor er det helt naturligt, at EU understøtter den grønne omstilling i områder, hvor det ellers ville have været vanskeligt at gøre forskel. Vi forventer, at det vil øge efterspørgslen på nye, innovative energi- og klimateknologier bl.a. inden for vedvarende energi og energieffektivisering. Det er løsninger, som danske virksomheder kan levere. Et grønt EU-budget er også et godt budget for Danmark, siger Lars Sandahl Sørensen.
– Vi skal både i Danmark og resten af Europa finde vejen til, hvordan vi gennemfører den grønne omstilling på en måde, hvor vi samtidig sikrer vores konkurrencekraft – og dermed også vores muligheder for vækst, arbejdspladser og ny velstand, så vi også i fremtiden har råd til at skabe det samfund, vi ønsker os, fortsætter Lars Sandahl Sørensen.
Finansieringen af EU’s Just Transition Fund skal komme fra EU’s budget, som EU-landene skal forhandle på plads i 2020. Desuden er EU’s regeringsledere enige om, at der skal afsættes et større beløb til klimafonden. Samlet set forventer EU-Kommissionen, at der kan rejses op til 100 mia. euro til fonden.
– Den grønne omstilling er ikke gratis, så det er afgørende, at EU får både offentlig og privat kapital til at finansiere klimaindsatsen. Det er penge, som skal bruges fornuftigt. Flere af de teknologier, som skal hjælpe os i mål med den grønne omstilling, er ikke opfundet endnu. Så for os er det vigtigt, at EU’s investeringer skaber bedre betingelser for udvikling og forskning i nye teknologier. Vi glæder os til at se de konkrete planer, slutter Lars Sandahl Sørensen.
