GaN-transistordrivere med store spændingsgradienter stiller krav om isolerede +6-V-forsyninger med høj isolationsspænding og lav isolationskapacitans. Serierne RP-xx06S og RxxP06S har en udgangsspænding på +6 V, hvilket er tilstrækkeligt til effektiv kobling af GaN-HEMT’er uden at styreelektroden bryder sammen. Typisk skal en sikker DC/DC-isolationsspænding være mindst det dobbelte af driftsspændingen, men den høje omgivelsestemperatur og højeffekttransistorens skarpe omskiftningskanter belaster isolationen yderligere. Det interne transformerdesign af disse konvertere benytter derfor en keramisk kerne til fysisk adskillelse af indgangs- og udgangsviklingerne med en isolation på op til 6,4 kV=, hvilket er tilstrækkeligt til selv de skrappeste driftsbetingelser. Til trods for den høje isolation kan de stadig være i en standardmæssigt SIP7-hus, hvilket sparer plads på printpladen. Konverterne fås med indgangsspændinger 5, 12, 15 og 24 V og en isolationskapacitans på under 10 pF. De er certificerede iht. IEC/EN-60950-1 og opfylder RoHS2 og REACH. Til visse GaN-anvendelser, hvor designet skal tage højde for øget støj og gradienter, tilbyder Recom konvertere med udgang +9 V , hvilket via en zenerdiode kan splittes i +6 V og -3 V for også at muliggøre en negativ koblingsspænding. Af hensyn til pålidelighed og langvarig driftssikkerhed benytter Recom udelukkende komponenter i topkvalitet fra anerkendte producenter og yder 3 års garanti. Vareprøver kan bestilles gennem Recoms autoriserede forhandlere.
Recom Power GmbH
Web: http://www.recom-power.com