Når det drejer sig om CO2-udledning og det globale energiforbrug, så ligger det største problem nok ikke i hverken avl af dyr til fødevareproduktion eller privatbilisme baseret på fossile brændstoffer. Med den nuværende vækst i datatrafikken forventer forskere i USA, at datacentre i allerede i år 2025 vil udgøre 20 procent af verdens samlede energiforbrug. Tallene underbygges af rapporter, som Cowi har udført i såvel 2014 og 2018, hvor tilsvarende tal for danske forhold endda peger på et endnu større procentuelt forbrug.
Flere tal peger på, at industrien faktisk havde knækket kurven for CO2-emission tilbage i 2014, men fremkomsten af eksplosivt stigende mængder af grafiske uploads og social media med fildeling, likes og andet godt har fået CO2-udledningen til at ryge i vejret.
Det statistiske materiale er endnu meget utilstrækkeligt, men forsigtige skøn indikerer, at uploads med en typisk mængde shares for blot et enkelt billede tegner sig for i omegnen af 0,2kWh. Multiplicerer man det tal med de daglige milliarder af uploadede fotos, så får vores deling af billeder på nettet pludselig en dramatisk effekt.
Et positivt træk er, at mange store datacentre bliver opført i områder, hvor der er fornuftige mængder af bæredygtig energiproduktion til stede, og – hvilket Danmark er et godt eksempel på – ofte i lande med køligt klima, hvad der mindsker behovet for kølekalorier i energiregnestykket. Flere undersøgelser peger desuden på, at overskudsvarmen fra store datacentre i fremtiden vil kunne bruges til fjernvarme i infrastrukturen.
Det ændrer dog ikke på det forhold, at datatrafikken i fremtiden vil blive den altdominerende klimasynder, og man må håbe på, at den politiske bevidsthed flytter sig fra problemer, som måske ikke er så kritiske endda, til områder, hvor en tidlig indsats virkelig vil kunne gøre end forskel.
RSH