Danske Blip Systems (Veovo) har i et hug vundet de fire store New York lufthavne JFK, Newark, Laguardia og Stewart i New York. Det nordjyske firma har leveret advanceret kømålingsteknologi, så passagerne kan se hvor lang tid de skal vente i sikkerhedskontrollen og på en taxi.
Når man fremover besøger New Yorks lufthavne, kan man som stolt dansker glæde sig over at blive mødt med en nordjysk velkomst i sikkerhedskontrollen og ved taxiholdepladsen. BLIP Systems (Veovo) med base i Vester Hassing nord for Aalborg har nemlig indgået en stor aftale med Port Authority of New York og New Jersey, som har ansvaret for den regionale transportinfrastruktur, herunder lufthavnene, om at levere teknologi til at måle og vise køtider.
– Aftalen er den største enkeltaftale, vi nogensinde har landet, fortæller Peter Knudsen, administrerende direktør hos Blip Systems (Veovo).
På store skærme, kendt fra blandt andet Københavns Lufthavn, men også andre store internationale lufthavne som Schiphol i Amsterdam, Dublin i Irland og Auckland på New Zealand, kan rejsende nu se hvor lang tid de skal regne med at vente ved sikkerhedskontrollen og på at få en taxi. Undersøgelser har vist at når rejsende oplyses om forventede ventetider, skaber det realistiske forventninger, som hjælper med at reducere stressniveauet. Med BlipTrack kan vi give passagerne real-tids information til bedre at planlægge deres rejse.
Det giver desuden data, som kan reducere ventetiderne i fremtidige setups. Driftsmæssigt kan lufthavnene nemlig benytte de indsamlede data til at overvåge kø-situationen i realtid, så de kan reagere hurtigt og effektivt ved uregelmæssig drift og afbrydelser, ved for eksempel at åbne flere skranker. Data skal også anvendes at udvikle nye strategier, der skal reducere ventetider og forbedre rejseoplevelsen for lufthavnenes besøgende.
Port Authority of New York and New Jersey har valgt BlipTrack på grund af løsningens fleksibilitet, hvilket blandt andet giver mulighed for anvendelse af forskellige måleteknologier og avanceret analyse af data på tværs af lufthavnene.
Ud over lufthavne anvendes BlipTrack teknologien også på skisportssteder i USA, banegårde i Holland og forlystelsesparker i hele verden.
Mere information på http://www.veovo.com