Hos Dentsply Sirona, der blandt andet producerer instrumenter og tandimplantater til tandlæger, er der altid fokus på at skabe innovative løsninger, der giver mulighed for at levere en bedre, mere sikker og hurtigere tandpleje. Til produktion af tandimplantater har ingeniør- og udviklingsvirksomheden DIS udviklet visionsystem og software.
I produktionsprocessen, hvor Dentsply Sirona med laser sammensvejser små komponenter, blev der anvendt et gammelt system, der skulle videreudvikles og automatiseres, så det fremover er muligt at registrere og justere positionen, hvor der skal svejses. I udviklingen af det nye visionsystem manglede Dentsply Sirona de nødvendige kompetencer inden for programmering i computervision-softwaren Halcon, og efter anbefaling kontaktede de DIS, som efterfølgende var ansvarlige for at udvikle en vision-applikation, der interfacer med kundens system. DIS var yderligere ansvarlig for udarbejdelse af nødvendig dokumentation.
Inden den nye vision-applikation blev implementeret, var Dentsply Sirona nødsaget til manuelt at finde svejsepunktet ud fra livefeed fra et kamera, inden sammensvejsningen kunne begynde. Softwaren, DIS har udviklet, letter processen ved at lade et visionsystem udregne offsettet automatisk. Det vil sige, at input til visionsystemet er billeder, hvorfra visionsystemet automatisk finder svejsepunktet og derfra sender et (x-y)-offset-koordinat videre til svejseprogrammet, der derved automatisk sammensvejser komponenterne i det korrekte svejsepunkt.
– Vi havde brug for en skræddersyet løsning til et eksisterende setup. Hovedudfordringen i projektet var, at vi havde to forskellige systemer med forskellige kameraer i, der skulle tale sammen. Det, at optimere vision-algoritmen, har været en tidskrævende proces, vi ikke bare kunne købe fra hylden. At have DIS med i denne proces gjorde, at vi ikke skulle bekymre os om opgaven, men kunne fokusere på nogle af de andre projekter, vi har liggende, siger Per Nilsson, Head of Engineering Atlantis, fra Dentsply Sirona.