On Robot A/S annoncerer en ny grænseflade til end-of-arm-værktøjer, som vil forenkle automatisering drastisk og dermed gøre det hurtigere og nemmere for producenter at udnytte det fulde potentiale af kollaborative robotter.
Med blot et enkelt system, en enkelt programmerings- og træningsplatform og et enkelt leverandørforhold får producenter nu adgang til et bredt udvalg af værktøjer, komplet robotkompatibilitet og stort set ubegrænsede muligheder inden for kollaborative applikationer. Denne nye One-System løsning øger installationshastigheden, så producenterne sparer tid og penge og hurtigt kan få gavn af automatiseringen.
Den nye og fælles mekaniske og elektroniske grænseflade for alle On Robots end-of-arm-værktøjer kan bruges sammen med et bredt udvalg af førende kollaborative og lette industrielle robotbrands. En ekstra Dual Quick Changer har de samme nye egenskaber, samtidig med at den giver mulighed for at benytte to værktøjer i en og samme cyklus. Mix og match alt efter applikationsbehov og for at maksimere udnyttelsen af robotten.
Med On Robot Quick Changer – som nu er integreret i alle On Robots værktøjer – sørger et enkelt kabel nu for en universel grænseflade for værktøjer og kommunikation, så det ikke er nødvendigt at frakoble kabler, når værktøjerne skal udskiftes. Udvidede kommunikationsmuligheder understøtter desuden et bredt udvalg af robotplatforme.