Den hurtigt voksende IoT-tendens har åbnet en verden af nye muligheder for at skabe trendsættende løsninger i samarbejde med partnervirksomheder. Rejsen er allerede begyndt med en række nye spændende teknologi-partnerskaber – og den fortsætter, for partnerskaber er vejen frem til at skabe innovative cyber-sikkerhedsløsninger, der matcher tidens behov. Det understregede Mobotix’ CEO Thomas Laustsen og CTO Hartmut Sprave på virksomhedens årlige Global Partner Conference for nyligt.
På konferencen præsenterede Mobotix CTO Hartmut Sprave de mere end 400 deltagere fra 58 lande for virksomhedens nye vision, der rækker længere end blot at være producent af hardware og software. Som virksomhed, der skaber helhedsløsninger, har Mobotix et mål om at tilbyde en bred palette af intelligente end-to-end-løsninger, der skaber merværdi for både partnere og kunder via one-stop-shopping med et omfattende produktudbud.
– Kombinationen af Tingenes Internet – den såkaldte IoT-tendens – og vores decentraliserede videoteknologi åbner helt nye muligheder for at skabe trendsættende løsninger i samarbejde med dygtige partnere, forklarede Hartmut Sprave på konferencen og pegede på partnerskabet med Konica Minolta som et eksempel på netop det. Her arbejder man i øjeblikket på løsninger omkring kunstig intelligens og såkaldt “deep learning” – fx med en overvågningsløsning til personer med særlige behov for pleje, hvor kameraerne automatisk kan registrere nødstilfælde.
– Sammen er vi igang med vi at skabe et produkt, der er i stand til at overføre algoritmerne direkte til kameraet, forklarede Harmout Sprave.
IoT-tendensen øger behov for datasikkerhed og dataminimering
Ifølge Mobotix’ CTO kan virksomhedens produkter bidrage med det øgede sikkerhedsniveau, som IoT-udviklingen kræver:
– Det decentraliserede koncept har altid være en del af vores DNA, og MOBOTIX’ hardware og software er udviklet og produceret her i Tyskland – hjemlandet for datasikkerhed og databeskyttelse. Blandt andet derfor kan vi altid garantere maksimal sikkerhed og ekstrem dataminimering i vores produkter, forklarede Hartmut Sprave.
– Den nye Mobotix Universal Security Platform – Mobotix USP – kommer til at være helt essentiel for at fremtidssikre IoT-løsninger. Denne platform inkorporerer Mobotix’ universale plug-in, hvilket gør, at den er åben for og kompatibel med Mobotix’ kommende P7 – vores nye generation af IoT-hardware, som vi sender på markedet i 2019. Mobotix USP er beskyttet af vores “Cactus Concept”, som vi har udviklet for at sikre, at vores end-to-end videosystemer er pålidelige og beskyttede mod cyberangreb, lød det fra Hartmut Sprave, som dermed løftede sløret til en af virksomhedens 2019-lanceringer.
På partnerkonferencen fremviste 18 af Mobotix’ forskellige alliancepartnere imponerende eksempler på nye løsninger, der er blevet til gennem teknologipartnerskaber og “co-creation-initiativer” – fra industriløsninger og ansigtsgenkendelsessystemer til adgangskontrolsystemer og POS-løsninger. Det viste, at de muligheder, der opstår, når ledende teknologipartnere slår sig sammen, er alsidige og åbner nye døre for alle involverede partnere.
Ifølge Mobotix’ danske CEO Thomas Laustsen, har IoT-udviklingen spillet en væsentlig for disse nye partnerskaber:
– Mobotix’ kameraer står virkeligt godt ift. at imødekomme de nye krav til cybersikkerhed, som IoT har medført. Vores kameraer er intelligente computere med linser, fastslog han og tilføjede: I samarbejde med vores fantastiske teknologi- og integrationspartnere vil vi blive ved med at tilbyde nye, banebrydende produkter med højeste sikkerhed og løsninger med et stort potentiale i markedet.
– Vores mål er at være den mest pålidelige virksomhed, når det kommer til at beskytte både mennesker og fysiske omgivelser via intelligente og cybersikre videoteknologier, hvis kapacitet rækker langt udover den menneskelige synsevne, sagde han henvendt til de deltagende partnere på konferencen. – Vi satser stærkt på at udvikle cybersikrede og decentraliserede lavenergi-systemer i tæt samarbejde med globale partnere og på den måde sikre, at brugere får den bedst mulige ROI, sluttede CEO’en.