Med solcelleprodukterne fra Lapp kan Conrad Elektronik tilbyde sine kunder et bredt udvalg af kabler og komponenter til solcelleanlæg – lige fra de store industrisystemer til solpaneler i hjemmet. Det er et yderligere bevis på det mangeårige partnerskab mellem de to virksomheder. Foruden Ölflex-solcellekablerne inkluderer porteføljen også SKINTOP®-kabelforskruninger og EPIC Solar-stik. Alle produkter er velegnede til en verdensomspændende brug (dog ikke i Kina og USA) og overholder EU-direktivet 2011/65/EU (RoHS).

Ölflex-serien omfatter særligt modstandsdygtige solcellekabler med en tværbunden elektronstråling i henhold til EN 50618. Ölflex Solar XLWP er designet til solcelleanlæg på op til 1800 V. Serien er ikke kun ekstra modstandsdygtig over for UV- og ozonstråling, den har også en høj isolationsmodstand efter lange perioder i vand. For at øge den mekaniske styrke er XLWP blevet testet ved nedgravsrelaterede mekaniske slagmodstandstest (Impact-Resistance-Tests) i henhold til UL 854.
Skintop Solar-kabelforskruningerne – fremstillet af plast – er også specielt udviklet til brug i solcelleanlæg. De er UV- og ozonresistente, har vibrationsbeskyttelse og giver desuden en god trækaflastning samt et udvidet temperaturområde. Med hensyn til reaktion ved brand er skrueforbindelsernes materiale ekstremt flammehæmmende og certificeret i henhold til UL 94V-0/94-5VA. Kabelindføringen bygger på EN 62444, EN 50548 og UL 1703, hvilket forenkler installationen.
Der kan findes yderligere informationer om Lapps fotovoltaiske kabler til solcelleanlæg på følgende link: https://www.conradelektronik.dk/lappkabel

