
Med PS-strømforsyningsserien, de tilhørende ekstramoduler samt UPS-serien CU81xx tilbyder Beckhoff et komplet og koordineret løsningsspektrum til en pålidelig strømforsyning i 24- og 48VDC-området. Derved udvides funktionsrækken i PS-strømforsyningen via de nye buffer- og redundansmoduler yderligere.
PS90xx buffermodulerne forhindrer forstyrrelser forårsaget af netspændingssvigt og -svingninger samt spidsbelastninger, således at forsyningssystemet og de tilsluttede enheder kan arbejde pålideligt og fejlfrit. Til det formål lagrer buffermodulerne energien via vedligeholdelsesfrie elektrolytkondensatorer og frigiver den ved behov. På den måde kan man effektivt kompensere strømsvigt.
Buffermodulerne behøver ingen styreledningsføring, så de kan indsættes hvor som helst parallelt til belastningsstrømkredsen. Desuden kan flere moduler kobles parallelt for at stille mere strøm til rådighed eller til at øge overgangstiden ved strømsvigt.
PS94xx redundansmodulerne bruges til opbygning af et redundant afbrydelsesfrit forsyningsnet. I et sådant system parallelkobles to eller flere strømforsyninger, der så afkobles af en eller flere redundansmoduler. Det forhindrer, at en kortslutning på udgangssiden kortslutter udgangsspændingen i en strømforsyning.
Redundansmodulerne bruger den effektive MOSFET-teknologi til afkobling, som reducerer spændingsfaldet og således også effekttabet. Tilsvarende har disse enheder et signifikant lavere effekttab i forhold til konventionelle diodemoduler.

