XP Power lancerer deres nye ITZ serie af kompakte regulerede 9 Watt DC-DC-konverterer. Serien menes at være branchens mindste
9W DC-DC-konverter, har et bredt 4:1 input område og fås med single og dual outputs. Indkapslet i et ultra-kompakt SIP-8 metal hus, måler enhederne kun 21,9mm x 11,2mm x 9,6mm og har en effektivitet på op til 89% med en effekttæthed på 44W/cm3. Med den høje effektivitet, kræves der ingen yderligere køle komponenter eller forceret luft, hvilket sikrer at konverterne optager mindst mulig plads, en af de vigtigste kriterier for tidens pladsbegrænsede designs.
Serien byder på to 4:1 input områder, enten +9-36 VDCin eller +18-75 VDCin, der dækker nominelle inputspændinger på 12, 24 og 48 VDCin. Single output versionerne fås med +3V3, +5, +9, +12, +15, eller +24 VDCout, medens dual verionere er med +/-5, +/-12 eller +/-15 VDCout. Der kræves ingen minimum belastning.
Typiske anvendelser for ITZ serien omfatter kompakte, bærbare og trådløse applikationer, og enhver applikation hvor lavt strømforbrug kræves, samt hvor isolation og DC spændingskonvertering er nødvendig.
XP Power
Tlf.: 43 42 38 33