RS Components tilbyder nu de nyeste intelligente logikmoduler fra Siemens, som kan styres via brugervenlig webeditor

LOGO! webeditoren muliggør nem og enkel styring af logikmoduler via PC, tablet eller smartphone – RS har indgået et samarbejde med Siemens om at lette overgangen til LOGO! 8-kontrollere til industriel automation

April 2018 –RS Components (RS) har annonceret den nyeste generation af LOGO! 8-logikmoduler til industrielle applikationer, som nu nemt kan styres via den nye LOGO!-webeditor fra Siemens.

LOGO!-webeditoren er udviklet til at styre individuelle LOGO! 8-logikmoduler. Det nye værktøj gør det let for brugerne at definere og designe deres egne websider fra PC, smartphone eller tablet. For eksempel kan brugerne via inter nettet visualisere og styre deres LOGO! 8-styrings- og automationsløsninger til bygningsinstallationer, styreskabe, maskin- eller apparatkonstruktion på individuel basis. Brugerne kan endda bruge et rigtigt fotografi af et enkelt automationsobjekt og supplere det med selvdefinerede, visuelle sensordata eller styringselementer og derefter bruge computer eller smart-enhed til overvågning og/eller styring af deres varme- eller alarmsystem.

Webeditoren er ekstremt nem at bruge uden behov for yderligere kendskab til HTML. For at komme hurtig i gang findes enkle betjenings- og displayelementer allerede i biblioteket, og yderligere elementer kan hurtigt oprettes og tilføjes biblioteket.

LOGO! 8-serien er udviklet til at være et ideelt startpunkt for automationsområdet med otte grundlæggende CPU-moduler med Ethernet-tilslutning og forbedret hardware med pladsbesparende displays og brugervenlig software. Ud over at tilbyde hele udvalget af LOGO! 8-logikkontrollere arbejder RS tæt sammen med Siemens om at muliggøre en smidig overgang for kunderne, så de kan migrere til den nyeste serie. RS har allerede et globalt markedsføringsprogram på plads til at informere kunderne om opgradering og valgmuligheder for fremtidige design.

Enkel installation, minimal kabelføring og brugervenlig programmering gør det nemt at implementere små automationsprojekter med de intelligente LOGO! 8-logikmoduler. LOGO!-systemmoduler giver mulighed for at spare plads i styreskabe og implementere funktioner som f.eks. tænd/sluk-forsinkelse, tidsrelæer, tællere og andre ekstra relæfunktioner.

Siemens LOGO! 8 intelligente logikmoduler med webeditor-funktionalitet kan leveres nu fra RS i EMEA.