RS Components lagerfører nu Renesas Synergy™ AE-CLOUD2

December 2018 – RS Components (RS) annoncerer, at Renesas Synergy™ AE-CLOUD2-sættet fra Renesas Electronics nu er tilgængeligt og klar til levering. Sættet giver mulighed for hurtig evaluering, prototypefremstilling og udvikling af LTE (4G)-mobilbaserede IoT-cloudforbundne applikationer.

AE-CLOUD2-sættet hjælper udviklere af embedded applikationer med hurtigt og nemt at forbinde IoT-enheder og sensorer til globale cloudtjenester via mobil- (Note), Ethernet- eller Wi-Fi-kommunikation. Det giver dem også mulighed for at vurdere de nye narrowband LPWAN-mobilradiomuligheder (Low Power Wide Area Network), herunder CAT-M1- og NB-IoT-protokollerne, som er specielt udviklet til brug i IoT-applikationer.

Hovedkortet har en Renesas Synergy S5D9-mikrokontroller (MCU), en 120 MHz Arm® Cortex®-M4-processorkerne, 2 MB kode-flashhukommelse på op til 640 KB SRAM og 64 KB dataflash. MCU’ens flashhukommelse udvides med en ekstern 32 MB hukommelse, der er tilsluttet via et højhastigheds quad-SPI-interface.

Sættet har et bredt udvalg af sensorer, herunder enheder til registrering af lys, lyd, temperatur, fugtighed, tryk og luftkvalitet, accelerometer, gyroskopmåleudstyr og en geomagnetisk sensor til kompasnavigation.

AE-CLOUD2 kan oprette forbindelse til en række forskellige IoT cloudplatforme samt Renesas Synergy Enterprise Cloud-værktøjskasse. Dette er en applikation, der hurtigt giver forbindelse til vigtige cloudtjenester, herunder Amazon Web Services, Microsoft Azure og Google Cloud, til visning af et web-dashboard til visualisering af sensordata.

Sættet kan bruges globalt med understøttelse af Cat-M1, Cat-NB1 og 2G/EGPRS samt GPS. Det overholder også globale lovgivningsmæssige certificeringer for FCC, CE, RoHS, WEEE og Japan MIC.

Sættet indeholder Synergy S5D9 MCU-kortet, Wi-Fi- og LTE-CATM1-tilslutningskort samt mobil- og GPS-antenner, USB og Ethernet-kabler.

 

Bemærk: AE-CLOUD2-sættet er designet til at fungere sammen med CAT-M- og NB-IoT-netværk. Brugeren skal kontrollere, at disse netværk understøttes af mobiludbydere i deres region, og at der er mulighed for at konfigurere modemmet til at oprette forbindelse til et tilgængeligt regionalt netværk via en lokal mobiludbyder.

Renesas Synergy er et varemærke tilhørende Renesas Electronics Corporation. Arm og Arm Cortex er registrerede varemærker tilhørende Arm Limited i EU og andre lande.