Eaton

Nissan, Eaton og The Mobility House energioptimerer den verdensberømte Amsterdam ArenA med bæredygtig batteri-backup

  • Nissan, Eaton og The Mobility House har udviklet et energilagringssystem, der gør energistyringen i Amsterdam ArenA mere effektiv, bæredygtig og pålidelig.
  • Systemet bruger Eatons tovejs-invertere, som styrer, hvad der svarer til 280 Nissan LEAF-batterier opbevaret i energi-racks.
  • Systemet fungerer som energi-backup under store begivenheder og erstatter dieselgeneratorer i fremtiden. Det udligner energikurven hos el-forsyningsselskabet og giver en grønnere og mere stabil energiforsyning.
  • Det nye system er en robust løsning, som også vil kunne bruges af virksomheder og institutioner med et højt energiforbrug med henblik på en mere intelligent og bæredygtig energiforsyning.

 

SØBORG … Bilproducenten Nissan, Eaton – en globalt førende virksomhed inden for energistyring og forsynings-backup – og The Mobility House har sammen indgået en banebrydende 10-års aftale med Amsterdam ArenA – hjemmestadion for Ajax Football Club og en verdensberømt event-scene – om at levere energi-backup fra genanvendte batterier fra udfasede elektriske Nissan LEAF-biler.

xStorage Buildings back-up systemet lagrer og distribuerer effektivt energi, når det er nødvendigt, for at sikre, at lysene aldrig går ud på det berømte Amsterdam ArenA-stadion. Med sine 55.000 sæder har den berømte sportsarena været vært for en lang række højt profilerede koncerter og sportsbegivenheder i årenes løb.

Med de genanvende batterier, som tidligere har drevet elektriske køretøjer, kan xStorage systemet akkumulere energi fra elnettet, hvad der giver en bæredygtig og økonomisk optimal UPS-løsning i tilfælde af udfald af forsyningsnettet og en nem garanti for oppetid af virksomheders og institutioners energiforsyning.

Systemet, som er designet til Amsterdam ArenA, bruger 280 Nissan LEAF-batterier og bliver det hidtil største energilagringssystem drevet af genanvendte batterier i en kommerciel virksomhed i Europa. Systemet vil kunne give en maksimal effekt på 4MW og have en lagringskapacitet på 4MWh.

Ud over at forsyne ArenA med vigtig back-up strøm gør xStorage Buildings det også muligt for Amsterdam ArenA at levere energi til det omkringliggende nabolag, når det er nødvendigt. Dette afhjælper og udligner spidsbelastninger på elnettet. The Mobility House – en teknologivirksomhed – står bag driften af Amsterdam ArenA’s xStorage system. The Mobility House vil tilbyde forskellige energitjenester til stabilisering af det lokale elnet, hvad der bidrager til at give værdi for den xStorage løsning, som Amsterdam ArenA har investeret i, da det lagrede energi kan fungere som en tovejs handelsvare.

Nissan og Eaton fortæller desuden, at deres mindre enheder til energilagring i private hjem, xStorage Home, nu kan forudbestilles i Storbritannien, Norge og Tyskland, mens andre europæiske markeder følger i løbet af de kommende måneder.

Ifølge Paul Willcox, der er direktør for Nissan i Europa er Nissan kendt for innovation og kvalitet, ikke mindst i virksomhedens elbiler. Han forventer, at teknologien ved at bruge prisbillige, genanvendte batterier fra elbilerne har potentiale til at revolutionere energibranchen. Siden annonceringen af xStorage tilbage i maj måned har der været en overvældende interesse fra både forbrugere og virksomheder.

I den forbindelse er Amsterdam ArenA en meget spændende pionér som kommerciel partner. Ikke alene vil xStorage Buildings levere vigtig energi-backup til selve Amsterdam ArenA, men systemet vil også bidrage til at stabilisere det nationale elnet i Holland.

Henk Markerink, administrerende direktør hos Amsterdam ArenA ser et kæmpe potentiale inden for bæredygtighed. Snart vil Amsterdams store stadion være i stand til at lagre produceret energi fra solpaneler og vindmøller og bruge det, når vi har brug for det. Det er en fantastisk innovation. I fremtiden vil Amsterdam ArenA derfor være det første stadion i verden, der ikke længere er afhængig af fossile brændstoffer.

For Frank Campbell, der er direktør for Eatons Electrical & Corporate divisioner i EMEA, er samarbejdet mellem Amsterdam ArenA, Eaton, Nissan og The Mobility House fascinerende, da det er den første installation af sin art, hvor man implementerer systemer til lagring af energi i meget krævende miljøer og i sidste ende gør stadioner og deres umiddelbare nabolag mere energi effektive og stabile.

Frank Campbell pointerer, at det xStorage Building, der vil blive installeret på Amsterdam ArenA, er et eksempel på skalérbarheden i Eatons brede portefølje af systemer til  energilagring, som giver alle aktører i energikæden – lige fra slutbrugerne til virksomhederne og netoperatører – mulighed for at drage fordel af energilagring på en måde, der er innovativ, robust, bæredygtig og økonomisk holdbar.