En ny modulær laptop fra pi-top er lanceret og kan nu bestilles hos RS Components

En kraftigere og mere brugervenlig Raspberry Pi-baseret computer leveres med opfindersæt og et omfattende undervisningssystem til physical computing og kodning

December 2017 RS Components (RS) tilbyder den seneste generation af pi-top modulære laptops, lanceret af pi-top, som udmærker sig ved forbedringer, der gør oplæring mere effektiv og forbedrer anvendeligheden.

Den nyeste pi-top leveres med et 1080p full-HD 14″ display, op til 8 timers batterilevetid, og tastatur i fuld størrelse. Laptoppen leveres med et display, der er installeret i chassiset, og som er klar til at blive samlet ved at forbinde Raspberry Pi 3 og den medfølgende hardware ved hjælp af de medfølgende kabler. Brugere kan derefter drage fordel af pi-top-systemet, der omfatter software, tilbehør og hjælpemidler til undervisning og indlæring for at kunne forstå IT og kodningsprincipper og opbygge deres egne maker-projekter.

Tastaturet, som kan skydes til side, giver adgang til Raspberry Pi 3 og en magnetisk skinne til montering af udvidelseskort, gør det let at udvide hardwaren. Det avancerede opfindersæt, der leveres sammen med den nye pi-top, giver udvidelsesmuligheder, herunder LED-belysning, modulopbygget mikrofon- og højttalertilbehør samt pi-topPROTO+ – et HAT-kompatibelt printkort, der indeholder et forsøgsprintkort til loddefri fremstilling af prototyper af elektroniske kredsløb.

“Den modulopbyggede laptop fra pi-top leveres som et brugervenligt selvbyggersæt, der giver en god grundlæggende forståelse for IT, og som et udgangspunkt for effektiv indlæring inden for software og hardware,” sagde Simon Duggleby, Senior Product Marketing Manager hos RS.

For at hjælpe brugerne med at udnytte den nye laptops ekstra egenskaber og funktioner indeholder pi-topOS Polaris softwarepakken apps, der er fremstillet specielt til undervisning. Herunder pi-topCLASSROOMs tilpasningsbare funktion til oprettelse af lektionsplaner og eksempler på physical computing med pi-topCODER og pi-topPROTO. Brugere kan også drage fordel af et velkendt værktøj som Scratch og CEEDuniverse, som hjælper med at lære kodningskoncepter, og kraftige indbyggede hjælpemidler som Google office-pakken og Chromium. pi-topOS Polaris er den eneste teknologiske undervisningsplatform, der er godkendt af UK Oxford Cambridge RSA (OCR) eksamenskommission.