DC sikringsadaptere får TÜV certifikat

 Testinstituttet TÜV Rheinland har certificeret beskyttelsessikringer til solcellestrenge fra Phoenix Contact. I forbindelse med messen Intersolar i München tildelte Roman Brück, Direktør for Energy Storage Systems and PV Components hos TÜV Rheinland, certifikatet for testspecifikationen i henhold til PfG 2380/02.14. ”Det er mig en glæde at overrække certifikatet til Phoenix Contact efter de krævende tests”, sagde Brück begejstret.

Delkomponenterne er blevet testet i henhold til IEC 62852 (stik) og IEC 60269-6 (sikringsforbindelser) og deres sikre udløsning blev bekræftet. Brugere er dermed sikre på, at solcellesystemet altid under de i standarden beskrevne betingelser vil være pålideligt beskyttet imod reststrømme.

De robuste sikringsadaptere fra SUNCLIX produktprogrammet er udstyret med højkvalitets Littelfuse sikringsforbindelser til 3,5 til 30 A og nominelle spændinger op til 1.500 V. Beskyttelsesdelene, som er nemme at installere, er designet med beskyttelsesklasse IP68 (24 h/ 2 m) og er særligt egnede til sikker fieldkabling mellem solcellepaneler og inverter.

Læs mere om SUNCLIX