Hvis europæiske landbrug fortsat skal være internationalt konkurrencedygtige og samtidig klimaneutrale inden 2050, kræver det moderne informations- og kommunikationsteknologi.
Men alt for få landmænd vælger at benytte sig af teknologierne, selvom de kan være beslutningsstøtte og hjælpeværktøjer, der f.eks. automatisk kan optimere produktionen, overvåge sundhed og velfærd i husdyrproduktion, holde øje med bedriftens miljøpåvirkninger eller direkte overtage og effektivisere manuelt arbejde.
Derfor har en række europæiske innovationshubs nu skubbet gang i et nyt forskningsprojekt, LivestockSense, der skal sætte konkrete ord på, hvorfor de digitale teknologier ikke benyttes i udstrakt grad og samtidig finde konstruktive løsninger for, hvordan de bedst udnyttes fremover.
– Det er simpelthen en nødvendighed, når vi kigger ud i fremtiden. I 2050 skal vi producere 70 pct. flere fødevarer for at brødføde verdens befolkning, og samtidig har vi et ansvar for at reducere klima- og miljøaftrykket af denne fødevareproduktion. Det gælder på tværs af alle landegrænser. Digitale teknologier er simpelthen alfa omega for realistisk set nogensinde at komme i mål med den bedrift, siger professor Claus Grøn Sørensen fra Institut for Elektro- og Computerteknologi, Aarhus Universitet, ekspert i agro-teknologi og dansk deltager i projektet.
Helt konkret skal projektet via surveys og interviews med landmænd over hele Europa identificere og observere, hvorfor teknologierne ikke benyttes.
Desuden vil man i projektet forsøge at implementere digitale teknologier på en række bedrifter som en slags fuldskala demonstrationstiltag. Samlet set håber forskerne at indsamle data om, hvordan man konstruktivt kan tilgå problemstillingen fremover, når mere ny teknologi introduceres, og at identificere hvordan ny teknologi bedst muligt skaber værdi for den enkelte producent.
– I nogle tilfælde er teknologierne kommet for hurtigt og har ikke været modne til at blive inkorporeret i landbrug. I andre tilfælde har teknologierne måske været for komplicerede at bruge, eller investeringen har været for stor i forhold til den umiddelbare gevinst. Men teknologierne har udviklet sig siden, og der findes i dag masser af grønne, moderne og modne landbrugsteknologier, der kan gavne på en lang række områder, siger Claus Grøn Sørensen.
I projektet deltager i alt syv lande, og ud over vidensinstitutioner deltager primære fødevareproducenter i alle lande. Fra dansk hold deltager desuden innovations- og forskningsstøttevirksomheden Innvite, der blandt andet har ansvar for den overordnede kommunikationsindsats i LivestockSense:
– I industrien er der sket en tydelig udvikling i efterspørgslen på dokumentation for klima- og miljøaftryk i produktionen. Det er blevet et markant globalt konkurrenceparameter, og det samme kommer i stigende grad til at ske for husdyr- og fødevareproduktion. Forhåbentlig giver dette projekt nogle redskaber til at imødegå digitalisering på en konstruktiv måde fremover, for set med samfundsbriller på er det entydigt den vej, udviklingen går, siger Thomas Bjerre, CEO for Innvite ApS.
Projektet LivestockSense er støttet gennem EU-programmet ICT-AGRI-FOOD og er støttet med i alt 1,6 mio. euro eller ca. 12,2 mio. kr. I Danmark hører programmet under Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, GUDP.
Kontakt:
Professor Claus Grøn Sørensen, Århus Universitet, e-mail: claus.soerensen@ece.au.dk
