Trådløs konnektivitet er blevet obligatorisk i mange produkter, men forøger ofte systemets pris og designkompleksitet, da konnektivitet ofte skal tilføjes som en del af den større applikation. Microchip Technology Inc. introducerer deres første Arm Cortex®-M4F baserede PIC-mikrocontrollerfamilie, der løser denne designudfordring ved at integrere Bluetooth Low Energy funktionalitet direkte i en af systemets mest grundlæggende komponenter, understøttet af en af markedets mest omfattende økosystemer.
Microchips PIC32CX-BZ2 familie inkluderer System-on-Chip (SoC) komponenter, samt globalt regulatorisk certificerede RF-parate moduler. Foruden Bluetooth Low Energy funktionalitet inkluderer familien Zigbee-stacks og Over the Air (OTA) opdateringsmulighed. Hardware-funktionerne inkluderer en 12-bit analog-/digital konverter (ADC), flere timer/tællere til kontrolkanaler (TCC), on-board kryptering og et bredt interface-udvalg til touch, CAN, sensor, display og andre funktioner. Familiens 1MB flash-hukommelse understøtter store applikationskoder, multiprotokol trådløse stacks og OTA-opdateringer. AEC-Q100 Grade 1 (125 °C) kvalificerede kapslinger forenkler også integration af trådløs konnektivitet, når der kræves yderst robuste løsninger.
PIC32CX-BZ2 MCU familien forenkler udvikling gennem Microchips MPLAB Harmony 32-bit embeddede software udviklings framework. MPLAB Code Configurator integration giver designere mulighed for hurtigt at kunne skabe prototyper med PIC32CX-BZ2 familien med drag-and-drop automatisk kodegenerering. Flere applikationskode eksempler findes på Github og linkes gennem MPLAB Code Configurator og MPLAB Discover.
PIC32CX1012BZ25048-E SoC’er leveres i 7 x 7 mm 48 Quad-Flat No-leads (QFN) pakninger. WBZ451PE-I og WBZ451UE-I moduler leveres henholdsvis med on-board PCB (Printed Circuit Board) antenne eller U.FL konnektor til ekstern antenne.
Microchip Nordic
Tlf.: 44 85 59 10


