Foredraget introducerer kunstig intelligens og dernæst vil der være fokus på sociale og sproglige aspekter af kunstig intelligens, med udgangspunkt DTU-forskeren; Thomas Bolanders indsigt i emnet.
Kunstig intelligens handler typisk om at få computere og robotter til at gøre ting, som det hidtil kun har været mennesker der kan, f.eks. spille skak, køre bil, føre en samtale, diagnosticere patienter eller prøve at forstå, hvad andre tænker.
Der er ingen tvivl om, at kunstig intelligens kommer til at få omfattende betydning for fremtidens samfund og arbejdsmarked. Samtidig er der dog afgørende områder af kunstig intelligens, hvor maskinerne stadig halter langt bag efter os mennesker, f.eks. inden for social og sproglig intelligens. Foredraget vil kigge nærmere på netop disse sværeste områder af kunstig intelligens.
Hvor ligger de tekniske forhindringer i at gøre maskiner sprogligt og socialt intelligente? Ønsker vi overhovedet, at fremtidens maskiner skal være sprogligt og socialt intelligente, og i så fald på hvilken måde og på hvilket niveau?
Oplægsholder: Thomas Bolander, lektor ved DTU Compute.
Tilmelding:http://www.tilmeld.dk/kunstigintelligens
Tidspunkt og sted:
10. november kl. 8.00-9.00
DTU Bibliotek, Eventområdet
Bygning 101, 2800 Kgs. Lyngby