Nu findes der en ny løsning til forebyggende vedligeholdelse og kontrol fra Omron Industrial Automation Europe. Den første AI-maskinautomationscontroller med et Sysmac-bibliotek i branchen*, der kombinerer kontrolfunktioner til produktionslinjer og udstyr med AI-bearbejdning på fabrikker i realtid.
Den effektive løsning kan hjælpe producenterne med at reducere risikoen for beskadigelse af udstyr og nedetid ved at registrere problemer tidligt og give besked om omgående handling for at løse dem. Kunderne vil kunne drage fordel af Omrons avancerede teknologi og deres team af dataloger for at fremme forebyggende vedligehold og undgå pludselige stop.
Processen med indsamling af rådata fra maskiner er fuldt automatiseret med den nye AI-controller, som fungerer på “Edge” inde i maskinen, hvilket sikrer højere datanøjagtighed og ensartethed. Hertil kommer, at controlleren automatisk opretter datamodeller fra korrelationsanalyse og overvåger maskinens status baseret på den pågældende model. Uden denne automation skulle maskindesignere og -operatører udvikle deres egne analyse- og optimeringsmuligheder for at undgå udgifter til løsninger i clouden.
AI-funktionaliteten i controlleren kan identificere unormal maskinadfærd uden at være eksplicit programmeret til det. Da der kan være mange forskellige faktorer og målinger, der indikerer et problem, når de observeres sammen, sparer en automatisering af uddragningen af karakteristika en betydelig mængde tid og ressourcer. Udnyttelse af maskinens læringsresultater under produktionen er afgørende for at sikre slutbrugeren omkostningsbesparelser.
Snarere end at være en cloud-løsning omfatter Omrons unikke tilgang til AI-baseret styring hardware, software og personlig service. Ingen internetforbindelse er påkrævet. Hardwaren er baseret på Sysmac NY5 IPC og NX7 CPU og omfatter Omrons AI-programkomponenter, et bibliotek med forprogrammerede funktionsblokke til forebyggende vedligeholdelse, som er baseret på knowhow, Omron har indsamlet fra typiske anvendelser. Flere AI-specifikke værktøjer er også inkluderet, f.eks. Time Series-databasefunktionen, som opsamler og akkumulerer tidsseriedata synkroniseret med kontrolcyklussen ved høj hastighed, og AI-motoren, der registrerer anormaliteter ved høj hastighed og nøjagtighed baseret på dataene.
Omron
http://www.omron.com/