By og land skal bindes bedre sammen med bæredygtig infrastruktur. Det kræver, at vi tænker vores mobilitet og transportadfærd meget mere sammen, end vi gør i dag. Derfor anbefaler en arbejdsgruppe i IDA, der arbejder med bæredygtig mobilitet, at Danmark skal have en national mobilitetsplan. Den skal gælde for hele Danmark og have fokus på byer, byudvikling, landzoner og den mobilitet, der skal binde hele landet sammen.
– I dag planlægges trafikinvesteringer for kortsigtet og uden den rette strategiske forankring. Det, Danmark har brug for, er en grøn mobilitetsplan. Det, vi har fået med regeringens oplæg til en infrastrukturplan, er en liste med infrastrukturinvesteringer, hvor noget er godt og andet er skidt, men hvor vi samlet set ikke får lavet de investeringer, der skal bringes til 70 pct. reduktion og derefter videre til klimaneutralitet på den lange bane, siger Lene W. Hartmann, der er en del af bestyrelsen af IDA Trafik & Byplan.
Et af hovedargumenterne i notatet for at skabe en national mobilitetsplan er at sikre et redskab til en strategisk sammenhængende bæredygtig udvikling af mobiliteten i byer og på landet og ikke mindst sammenhængen mellem dem. En bæredygtig udvikling i persontransporten skal være et grundlæggende princip, med skarpt fokus på at skabe den målsatte CO2-reduktion og nedsætte anvendelsen af fossile drivmidler og kørte kilometer. Blød trafik før kollektiv transport før bilisme. Et væsentligt redskab for at opnå dette er planlægningen.
– Vores samfund skal indrettes, så bæredygtige transportformer som gang, cyklisme og kollektiv transport i og mellem bycentre bliver det oplagte valg. En national mobilitetsplan skal bygge på konkrete tiltag, der vil skabe markante adfærdsændringer. Regeringen har talt om en grøn mobilitetsplan, men har lavet en investeringsplan – vi mener, at regeringen skal fastholdes på, at en grøn mobilitetsplan skal sikre, at fremtidens transport bliver bæredygtig og medvirker til 70 procents-målet. I oplægget til en infrastrukturplan er der sat 250 mio. kr. af til at gøre stationerne bedre, men det er nok begrænset, hvor langt man når med det. Men selvfølgelig skal stationerne også indgå i den samlede transport, siger Lene W. Hartmann.
En national mobilitetsplan skal forankres på højeste beslutningsniveau. For som det er i dag, træffes der beslutninger i en håndfuld forskellige ministerier, der påvirker vores transportadfærd. IDAs arbejdsgruppe anbefaler, at mobilitetsplanen skal fremlægges til vedtagelse i Folketinget, og at planen herefter danner rammen for efterfølgende trafikforlig om infrastrukturinvesteringer. Planlægningen bør foretages i et tæt samarbejde med kommunernes og regionernes mobilitetsplanlægning i en koordineret indsats. Det er vigtigt, at alle parter bidrager og føler sig forpligtet til at føre den aftalte plan ud i livet. Vi kan hente inspiration fra Norge og Sverige, hvor der hvert fjerde år udarbejdes nye infrastruktur- og transportplaner med baggrund i en grundig demokratisk proces.
– Derfor vil vi gerne slå et slag for, at der skal etableres et formelt ministerielt forum, hvor alle relevante ministerier samarbejder om mobilitetsplanlægning, som omfatter alle former for transportplanlægning, skatter og afgifter, der påvirker transportadfærd og udviklingen i den danske infrastruktur. Mobilitetsplanen skal både have et kort og et længere sigte og være en rullende plan, der opdateres hvert fjerde år, så den svarer til rytmen i kommuneplanlægningen, siger Lene W. Hartmann.
Synspunktet om en national mobilitetsplan bygger blandt andet på historiske erfaringer med den succesfulde placering af landsplanlægningen i Statsministeriet, hvor man i 1950’erne og 1960’erne ville sikre sig, at udviklingen af velfærdssamfundet ikke blev for omkostningstung – heller ikke med hensyn til udbygningen af infrastrukturen. Det resulterede bl.a. i Fingerplanen for Københavnsområdet.
Læs hele notatet her: en-national-mobilitetsplan-ida-baggrundsnotat.pdf
