Fleksibilitet og en kompakt formfaktor er nøgleord i Enedos RCB-serie af konfigurérbare strømforsyninger. RCB-serien som forhandles af Power Technic, er 600W- og 1200W-strømforsyninger, der med 4 og 8 ”slots” kan konfigureres i flere hundrede kombinationer. Hvert enkel modul er på 150W og fås med såvel enkelt som dobbelt udgang. Som en ekstra feature kan moduler både sættes i parallel og serie for at opnå større effekt eller en højere udgangsspænding.
Fælles for selve grundplatformen er indgangsspændingen fra 85 til 264Vac med aktiv PFC. Køling sker ved brug af temperaturstyret blæser med variabel hastighed. Der forefindes en 5V aux-udgang, samt overvågningssignaler for indgangsspænding (AC OK), de enkelte moduler samt styresignal for on/off .
Modulerne er på op til 150W og leveres med spændingerne 5V, 12V, 24V, 48V samt dobbelt udgang 2x12V eller 2x24V. Der er mulighed for styring af spændingerne i meget stort område, 1,5-7,5V (5V), 4,5-15V (12V), 9-30V(24V), 18-58V(48V) samt 3,3-15V(+/-12V) og 15-38V(+/-24V). Hvert enkelt modul har funktioner som remote sense, V- og I-regulering samt 5Vaux (10mA). Modulerne er indbyrdes galvanisk afskilte.
RCB600 måler kun 76,2mm x 127mm x 41mm og RCB1200 kun 155mm x 154mm x 41mm.
Power Technic
Tlf.: 70 20 82 10


