
Nexperia lancerer tre nye TrEOS-beskyttelseskomponenter, som udgør de mest kompakte løsninger for undertrykkelse af ESD i USB3.2-, HDMI2.1- og andre high-speed datalinjer. De nye PUSB3BB2DF, PESD5V0C2BDF og PESD4V0Z2BCDF komponenter giver klassens bedste ESD-beskyttelse og systemrobusthed gennem en kombination af høj RF-ydelse med meget lav clamping-modstand samt evnen til at modstå selv meget høje surge-strømme.
– Elektronikdesignere, som konstruerer HDMI2.1-, USB-, Thunderbolt- og andre high-speed interfaces kan gøre deres designs endnu mindre og alligevel opnå branchens førende RF-ydelse, siger Stefan Seider, produkt gruppechef hos Nexperia.
De nye komponenter forener to TrEOS-beskyttelsesdioder i én miniature DFN0603-3 kapsling – hvilket i praksis samler to dioder på én diodes footprint. Ud over at spare plads, så reducerer det også komponentantallet og øger systempålideligheden. Kapslingen er desuden i en kendt format, så der ikke opstår uforudsete udfordringer i forhold til produktion af designet.
Den nye DFN0603-3 komponentfamilie supporterer meget høje datarater og understøtter et maksimalt pas-bånd over 18GHz, hvilket ligger 50 procent over konkurrerende produkter. Komponenterne er desuden meget modstandsdygtige over for surges ved op til 11A i 8/20µs. 2-i-1 TrEOS-beskyttelseskomponenter kan leveres allerede nu.
Mere information inklusive produkt-specs og datablade kan hentes på: https://efficiencywins.nexperia.com/2-in-1-solution

