• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

ElektronikFOKUS

Fokus på elektronik

  • Branchenyt
  • Design & udvikling
  • Events
  • IoT & embedded
  • Komponenter & konnektorer
  • Power
  • Produktion
  • Test & mål
  • Wireless & data
  • Artikler fra Aktuel Elektronik

EventsTop23. 11. 2020 | Rolf Sylvester-Hvid

Katastrofal mangel på teknologisk indsigt i dansk politik

EventsTop23. 11. 2020 | Rolf Sylvester-Hvid

Mette Frederiksen bør udpege en teknologiminister eller selv sætte sig i spidsen for Danmarks teknologiske udvikling, opfordrer Akademiet for de Tekniske Videnskaber, ATV. Opfordringen underbygges bl.a. af en rundspørge på ATV’s Topmøde.

– Der er en katastrofal mangel på teknologisk indsigt på det politiske hold. Vi har brug for en tech-ambassadør – ikke bare i Sillicon Valley – men på de indre linjer – f.eks. en minister, der har teknologi som ansvar.
Mandag Morgens chefredaktør Lisbeth Knudsen uddelte røfler til regeringen på ATV’s Teknologiske Topmøde, som i sidste uge fyldte DGI-byen og blev streamet til 200+ online-deltagere.

– Der er et underskud af viden og debat i folketinget om teknologi. Hvornår har folketinget haft en diskussion om kunstig intelligens og dataetik i folketingssalen?” spurgte Lisbeth Knudsen retorisk fra scenen og konstaterede: “Det står ikke godt til med politikernes digitale dannelse – og det er dem, der skal drive det her.

Behov for politisk lederskab

Med de ord sparkede Lisbeth Knudsen topmødet i gang og høstede stor medvind på sin røffel til regeringens manglende lederskab ift. Danmarks teknologiske udvikling.

En online-rundspørge blandt deltagerne afslørede således at 3 ud af 4 mener, at der er behov for en særlig teknologiminister til at drive en ny teknologistrategi for Danmark. Godt en femtedel peger på, at teknologi er så afgørende for Danmark som velfærdssamfund, at statsministeren selv bør sætte sig for bordenden for Danmarks teknologiske udvikling.

Indsæt teknologiske vismænd

Blandt sidstnævnte hører ATV’s præsident Anders Bjarklev:
– Teknologiministeren bør være statsministeren, så vi er sikre på, at det er en, der har noget magt, mener Anders Bjarklev.

Han peger desuden på, at folketinget bør oprette et teknologisk vismandsråd, ligesom man i dag opererer med økonomiske vismænd.

– Folketinget er fyldt med folk, der er uddannet inden for økonomi, og vi har som samfund økonomiske vismænd, hvorfor har vi ikke teknologiske vismænd? Det er vores opgave at gå mere ind i den her debat. Vi har traditionelt set ikke gjort det, men det er vigtigt nu at gøre det, siger Anders Bjarklev og stiller ATV til rådighed for at udfylde den rolle.

Adspurgt om samme svarede også Danmarks nye tech-ambassadør, Anne Marie Engtoft, at der bør være digitale vismænd til at vejlede regeringen. ATV opererer allerede med et råd af “Digitale Vismænd”, som ville være plug’n’ play inden for rådgivning om Danmarks digitale udvikling.

Dilemmaerne står i kø

Behovet for teknologisk rådgivning er til at tage at føle på, for udviklingen går rasende stærkt, kompleksiteten stiger og dilemmaerne står i kø for, hvordan vi klogest gør brug af ny teknologi. Ny teknologi er fuldstændigt afgørende for at løse Danmarks – og verdens – store omstillingsudfordringer ift. sundhed, klima, demografiske udfordringer m.m., men den er også forbundet med risiko for sikkerhed, overvågning m.m., som vi – som nation – skal tage stilling til.

Som Lisbeth Knudsen formulerer det:
– Vi skal tage stilling til, hvilken rolle teknologien skal spille i vores liv. Hvor skal vi sætte grænser ift. f.eks. ansvarlighed og dataetik. Der er en mangel på diskussion her. Her er vi totalt underfrankeret på at få diskuteret, hvad det er, vi vil.

Christina Grumstrup Sørensen, Senior Partner i Copenhagen Infrastructure Partners er enig:
– Digitalisering, AI og machinelearning er en helt ny debat, der rager ind over mange sektorer. Det er det der gør teknologiudvikling anderledes end for 10 år siden. Kommunikationsopgaven er vigtigere end nogensinde. Det er alles data, liv, hverdag, det her handler om. Det er en stor opgave at få forklaret, hvad der er plus og minus, siger Christina Grumstrup Sørensen og påpeger, at det er vigtigt, at vi nu får tænkt i, hvad det er vores samfund har brug for på længere sigt.

Vi mangler basal infrastruktur

En af udfordringerne for Danmark er, helt grundlæggende, at udnytte teknologiens muligheder for at skabe sammenhæng på tværs af sektorer.

– Vi har data og registerstyring af vores data, men der mangler et basalt fundament omkring datainfrastruktur. Vi er i dag stadig ikke rigtig i stand til at dele data mellem regioner og lade data flyde mellem forskellige sektorer i sundhedsvæsenet. Hvis vi skal lykkes, skal vi have en fælles strategi for datainfrastruktur på nationalt plan, siger Søren Riis, formand for ATV’s sundhedsgruppe.

Elefanten i lokalet: Kina

Et andet stort dilemma ift. teknologistrategi er, at Danmark naturligvis ikke er en ø. Vi skal samarbejde over grænserne og kan naturligvis ikke udvikle alle teknologier selv. I den sammenhæng har der – med Kinas hæsblæsende teknologiske udvikling – indfundet sig en bekymring og frygt for, om vi kan have tillid til samarbejde med det gigantiske rige i øst om specielt nye, digitale teknologier.

En rundspørge blandt ATV’s topmødes deltagere viser, at meningerne er delte, men at der grundlæggende er efterspørgsel på mere viden om den teknologiske udvikling i Kina.

Søren Riis mener, at vi reelt ikke har valget til at sige nej til samarbejde med Kina.
– De har så massiv adgang til data, og de udvikler rigtigt mange løsninger. Der sker derfor rigtigt meget innovation i Kina. Vi bliver nødt til at forstå, hvad der foregår og forholde os til den udvikling. Ellers får vi tvunget nogle løsninger ned over os. Hellere gå ind i det og få udnyttet nogle af de her teknologier – men selvfølgelig uden at være for naive, siger Søren Riis.

Tillid er afgørende

Et kritisk succeskriterium for Danmarks teknologiske omstilling er, at befolkningen har tillid til teknologien. Som Anders Bjarklev formulerer det:
– Vi kan have nok så gode teknologiske ideer, men hvis der ikke er accept af dem, så hjælper det ikke så meget.

Den logik, var der bred opbakning til på ATV’s teknologiske topmøde. Faktisk var der – blandt topmødets 20 debattører – stor enighed om, at en af de vigtigste opgaver fremadrettet bliver, at informere og involvere befolkningen mere i den teknologiske debat.

– Vi bliver nødt til at involvere en større del af befolkningen i den her diskussion, og vi bliver nødt til at gøre noget for at afmystificere teknologier som kunstig intelligens, robotter m.m. Jeg kalder det digital dannelse. Det har vi talt om i rigtig mange år, men det flytter sig ikke rigtigt. Nu må vi i gang, opfordrer, Lisbeth Knudsen.

ATV er en uafhængig, medlemsdrevet tænketank. Akademiet arbejder for, at Danmark skal være en af fem førende Science & Engineering-regioner i verden – til gavn for kommende generationer. For at gøre dette mål til virkelighed gennemfører ATV aktiviteter, der skaber konkret værdi for virksomheder og for samfundet. I kraft af sine 800 medlemmer har Akademiet særlige forudsætninger for, at anbefalinger og viden fra projekter bliver anvendt og implementeret i virksomhederne og vidensmiljøerne.

Skrevet i: Events, Top

Seneste nyt fra redaktionen

Danske NeoCortec udstiller på electronica 2026

EventsIoT & embeddedWireless & data04. 11. 2026

Under electronica 2026 mellem 10. og 13. november i München vil NeoCortec, der fremstiller den tovejs trådløse mesh-netværks protokol-stack med et ultralavt forbrug, NeoMesh, demonstrere sin trådløse mesh-netværksprotokol og software-stack, NeoMesh, i hal C2, stand 511. NeoMesh leveres i flere

Nye piano DIP-switche (museklaverer) med kompakte footprints fra Same Sky

Komponenter & konnektorer04. 11. 2026

Same Sky og virksomhedens Switches Group introducerer nu nye og kompakte piano DIP-switche – også populært kaldet ”museklaverer” til sit DIP-switch program. DS06-127-SMT, DS07-254 og DS08-254-SMT serierne er i kompakte kapslinger med bredder helt ned til 6mm og profilhøjder helt ned til 4,2mm, hvad

Phoenix Contact på electronica 2026: “Connect what matters”

EventsKomponenter & konnektorer04. 11. 2026

Under sloganet “Connect what matters” vil Phoenix Contact på electronica 2026 den 10-13. november i München vise teknologier og løsninger til fremtidens elektriske og digitale verden. Fokus vil være på high-performance forbindelser til power, data og signaler. De danner grundlag for elektrificering,

750W AC/DC-strømforsyning med højde på 1” (tomme) til BF-rated medicinsk og industrielt udstyr fra XP

Power04. 11. 2026

XP Power udvider firmaets CCR-serie af kompakte lavprofil AC/DC-strømforsyninger med CCR750, der kan levere en højere effekt. CCR750 er designet til medicinsk og industrielt udstyr, og serien leverer op til 320 W med konvektionskøling, 600 W med konduktionskøling og 750 W, når der benyttes både

SEMI forudser en vækst på 11,8 % i leverancer af silicium-wafers i 2026

AktueltBranchenytProduktion04. 11. 2026

De globale leverancer af silicium-wafers forventes at stige med 11,8% i 2026 til 14.420 millioner kvadrat-tommer (MSI), oplyser SEMI i sin seneste prognose for siliciumleverancer. Leverancerne forventes at nå nye rekordniveauer hvert år fra 2027 til 2029 og stige til 17.034 MSI ved udgangen af

AI rykker ind i danske produktionsvirksomheder men når ikke ud på fabriksgulvet

AktueltProduktionWireless & data04. 11. 2026

Kunstig intelligens har for alvor fundet fodfæste i erhvervslivet. Men blandt danske produktionsvirksomheder er der stadig stor forskel på, hvor AI-indsatsen bliver prioriteret. Det viser en ny rapport fra DI og Force Technology baseret på svar fra 376 danske produktionsvirksomheder, som bliver

Ni startups er nomineret til Danmarks største iværksætterpris for unge

Design & udviklingEventsTop04. 11. 2026

Nu skal en jury udvælge de tre vindere af Årets Unge Iværksættere, der kåres på Danmarks Entreprenørskabsfestival den 10. november i K.B. Hallen på Frederiksberg. Sammen med titlen følger et legat på 100.000 kroner til hver vinder. En app, der oversætter live mellem talt dansk og dansk tegnsprog.

Würth Elektronik udvider sit program af koblede effektspoler

Komponenter & konnektorer02. 11. 2026

Würth Elektronik udvider sin WE-MCRI produktserie med en ny 1090HL-variant (HL = høj lækstrøm), en koblet spole specifikt designet til at forbedre ydelsen i SEPIC-, ZETA- og Ćuk-konvertere. Den ganske unikke dobbeltspole er en ukonventionel tilgang til en målrettet kontrol over lækinduktansen, der

Modulær I/O-løsning til neddykkede køleapplikationer fra Amphenol leveres nu gennem Powell Electronics Europe

Komponenter & konnektorer02. 11. 2026

Powell Electronics Europe, der er leverandør af konnektorer og flere andre komponenter til high-rel applikationer inden for forsvar, aerospace og industri, lagerfører nu Amphenol LTW’s modulære I/O-løsning, en højpålidelig og robust interconnect-platform designet til neddykkede kølesystemer.

Microchip udvider porteføljen af effektkomponenter til space-brug med ny strålingstolerant GaN PoL-konverter

Komponenter & konnektorerPower02. 11. 2026

Microchip Technology lancerer nu POL-05-20S-T, en strålingstolerant, Point-of-Load (POL) konverter, designet til krævende effektspecifikationer til processorapplikationer i space-miljøer. Den nye komponent bruger galliumnitrid (GaN) effektkredse for at give op til 20A på output med en høj

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

 
 
 
 
Aktuel Elektronik - underleverandøroversigt
Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

/Nyheder

  • EKTOS A/S

    RED-Compliant Radio Modules: Open Lab in Struer

  • Phoenix Contact A/S

    Nye, delvist forgyldte crimpkontakter til industristik: større effektivitet i automatiske produktionsprocesser

  • HIN A/S

    Skru op for varmen – og kontrollen

  • Phoenix Contact A/S

    Single Pair Ethernet: ensartet standard danner grundlag for fabriksautomation

  • InnoFour

    Cyber Resilience Act (CRA)

  • ACTEC A/S

    Mød ACTEC på Digital Tech Summit 2026

  • Phoenix Contact A/S

    Phoenix Contact på electronica 2026: “Connect what matters” – effektive forbindelser til the All Electric Society

  • Mouser Electronics

    Mouser Now Shipping New Samtec VITA 90 VNX+ Solutions for Industrial, Defence, and Aerospace Applications

  • Microchip Technology Inc.

    Microchip Brings EtherCAT® and TSN Networking Solutions to its Power-Efficient PolarFire® FPGA Platform

  • EKTOS A/S

    RED-Compliant Radio Modules: 3 Key Integration Checks

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Danske NeoCortec udstiller på electronica 2026

    04.11.2026

  • Nye piano DIP-switche (museklaverer) med kompakte footprints fra Same Sky

    04.11.2026

  • Phoenix Contact på electronica 2026: “Connect what matters”

    04.11.2026

  • 750W AC/DC-strømforsyning med højde på 1” (tomme) til BF-rated medicinsk og industrielt udstyr fra XP

    04.11.2026

  • SEMI forudser en vækst på 11,8 % i leverancer af silicium-wafers i 2026

    04.11.2026

  • AI rykker ind i danske produktionsvirksomheder men når ikke ud på fabriksgulvet

    04.11.2026

  • Ni startups er nomineret til Danmarks største iværksætterpris for unge

    04.11.2026

  • Würth Elektronik udvider sit program af koblede effektspoler

    02.11.2026

  • Modulær I/O-løsning til neddykkede køleapplikationer fra Amphenol leveres nu gennem Powell Electronics Europe

    02.11.2026

  • Microchip udvider porteføljen af effektkomponenter til space-brug med ny strålingstolerant GaN PoL-konverter

    02.11.2026

Alle nyheder ›

Læs Aktuel Elektronik

Aktuel Elektronik avisforside

Annoncér i Aktuel Elektronik

Medieinformation

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK - 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}