Blaize annoncerer virksomhedens første AI-computing hardware- og software-produkter, der er konstrueret til dagens hidtil uopfyldte behov for beregnings- og fremstillingsmodne AI-applikationer i edgen. Med multiple funktionelle fremskridt i forhold til eksisterende GPU/CPU-løsninger giver Blaize Pathfinder- og Xplorer-platforme parret med Blaize AI Software Suite designere adgang til en ny æra af mere praktiske og kommercielt anvendelige AI-produkter på tværs af en lang række bruger-cases og forretningssegmenter.
– Dagens edge-løsninger er enten for små til applikationens beregninger eller for dyre og svære at fremstille. Blaize AI edge-computing går uden om disse begrænsninger inden for ydelse, kompleksitet og priser for at give fuldt udbytte af brug af AI i edgen. Det letter dermed migrationen af AI-computing fra datacentrene til netop edgen, siger Dinakar Munagala, medgrundlægger og CEO for Blaize.
Edge AI-markederne forventes at vokse med det stigende behov, hvor AI i edgen transformerer hele industrien, og AI-funktionalitet bliver et “must-have” krav i nye produkter (som ifølge Omdia Research vil have en værdi af $51 mia. i 2025).
Blaizes embeddede- og accelerator-platforme er opbygget omkring Blaize Graph Streaming Processor (GSP) arkitekturen designet til kravene i edge-computing. Med sine 16 GSP-kerner og 16TOPS af AI-inferensydelse i et lille 7W-format giver GSP’erne op til 60x bedre effektivitet på systemniveau vs GPU/CPUs for edge AI-applikationer. Desuden kræver GSP 50x mindre memory-båndbredde og 10x lavere latency. Effektivitetsforbedringen kompromitterer ikke fleksibiliteten – Blaize GSP er en 100% programmérbar processor med avancerede muligheder som multi-threading og streaming.
Det embeddede P1600 Systems on Module (SOM) giver programmerbarhed og effektivitet fra GSP’en i embeddede edge AI-applikationer – anvendt direkte i sensor’edgen eller i netværks-edgen. Der behøves ingen værts-processor til P1600, der er ren plug-and-play.
Blaize Xplorer-platformen er bygget til at accelerere AI-applikationer i edgen i enterprise-løsninger gennem enkle plug-ins til en PCIe-slot i en værts-server eller et værts-produkt. X1600E er en accelerator-platform i en kompakt formfaktor til små og effektbegrænsede miljøer som kiosk-/retail-løsninger eller industriaplikationer. Denne accelerator-formfaktor findes kun hos Blaize på grund af GSP-arkitekturens effektivitet, og den kan let tilføjes for at accelerere AI-apps i industrielle PC’er – eller som et rack-of-cards i en lille 1U-server.
X1600P er en standard PCIe-baseret accelerator i en halv-højde, halv-bredde formfaktor. X1600P kan let erstatte energikrævende desktop GPU’er i edge-servere og kan give op til 16-64TOPS AI-inferensydelse inden for et meget beskedent forbrug.
Blaize AI Software Suite er opbygget omkring åbne standarder, som frigør designere fra at være fastlåst i et proprietært udviklingsmiljø. Software-suiten består af et Picasso software udviklings-kit (SDK) samt AI Studio, et komplet, gratis visuelt interface, og software-suiten indeholder værktøjer til såvel traditionel udvikling samt til eksperter, der dog ikke har kodeerfaring. Desuden bruger begge værktøjer Blaize Netdeploy, en Blaize-innovation med edge-bevidste algoritmer, der sikrer maksimal præcision og ydelse i edge-implementeringer.
For mere information, se venligst: http://www.blaize.com

