Man kan efterhånden printe det meste med en 3D-printer. Forskere fra blandt andet Datalogisk Institut på Københavns Universitet har nu fundet en let anvendelig metode til at gøre 3D-printede genstande interaktive.
– Det vilde ved vores teknik er, at alle i princippet kan bruge den til at printe genstande og gøre dem interaktive – dvs. lagre information til specifikke dele af genstanden. For eksempel kan man printe en model af hjernen, en knogle eller en celle, som kan bruges af lærere i undervisningen, siger Carlos Eduardo Castillo, der er ph.d.-studerende på Datalogisk Institut.
– Kan man an tegne en hjerne i 3D, kan man også printe den – og det gælder faktisk over hele linjen, forklarer Carlos Eduardo Castillo.
Den helt nye opdagelse er dog, at man ved hjælp af en luftkompressor og tryksensorer kan gøre ellers døde ting interaktive.
– Vi har fundet en metode, vi kalder airflow-metoden (lufttryksmetoden), hvor vi puster luft ind i de 3D-printede genstande med tynde slanger og har små udgange på objektet, hvor vi kan måle, hvis man trykker på det udefra via en computer, siger Carlos Eduardo Castillo.
Han forestiller sig, at metoden i fremtiden kan bruges i undervisningen, hvor eksempelvis elever i biologi kan sidde med hver deres model af hjernen og ved at trykke på for eksempel frontallapperne, får information om netop det center via en computer. Et andet aspekt, der ifølge Carlos Eduardo Castillo gør airflow-metoden unik, er, at den i princippet kan bruges af alle mennesker.
– Det tager ikke mere end 10 sekunder – eller måske et par minutter – at koble slanger til en genstand, puste luft ind i den og derefter registrere, hvor man trykker på dit printede objekt, siger han. Det eneste, man skal bruge er altså en almindelig 3D-printer, en luftkompressor og en tryksensor. Lige nu kan man måle tryk fra 12 forskellige punkter på sin genstand, slutter Carlos Eduardo Castillo.
