Power Integrations (Nasdaq: POWI) fortæller, at virksomhedens familie af isolerede switching-IC’er, InnoSwitch™3-MX, er blevet udbygget med tilføjelsen af tre nye PowiGaN™ komponenter. Som en del af Power Integrations’ InnoMux™ program af controller-IC’er supporterer de nye switch-IC’er nu display- og hvidevareapplikationer med kontinuerte output-effekter på op til 75W uden brug af eksterne køleplade.
InnoMux chipsættet anvender en ganske enestående enkelttrins effektarkitektur, der reducerer tabene i display-applikationer med op til 50 procent sammenlignet med konventionelle designs, hvad der giver en overordnet effektivitet på op til 91 procent i bagbelyste CV- eller (constant-voltage / constant-current) LED driver-designs. Ved ydermere at fjerne behovet for efterregulering (som buck- eller boost-trin) kan designere af TV- og monitorprodukter halvere antallet af komponenter, hvilket øger systempålideligheden og reducerer produktionsomkostninger. Med sin ekstremt høje breakdown-spænding på 750 V, er PowiGaN InnoSwitch3-MX komponenterne desuden ekstremt robuste og modstandsdygtige over for spikes og transienter, som ofte ses i regioner med ustabile netforsyninger.
InnoSwitch3-MX flyback switch-IC’erne kombinerer en primær switch, en primær-side controller, en sekundær-side synkron ensretter-controller med PI’s innovative FluxLink™ high-speed kommunikations-link. InnoSwitch3-MX modtager kontrolinstruktioner fra sin ”makker” i chipsættet, InnoMux IC’en, der uafhængigt måler belastningskravene på hvert output og tvinger switch-IC’en til at levere præcis den effekt, der er brug for, så man opretholder den præcise regulering af spænding eller strøm.
– Ved at anvende vores PowiGaN teknologi er vi i stand til at imødekomme behovet for højere outputs i TV’er, monitorer og hvidevarer, hvor der anvendes LED-displays. Chipsættet øger effektiviteten ud over de regulatoriske krav, hvilket bidrager til at forbedre producenternes placering i EU’s energimærkningsordning, siger Power Integrations’ produktmarketingchef, Edward Ong.
Teknisk support for chipsættet er til rådighed på Power Integrations’ website: https://ac-dc.power.com/products/innomux-family/

