Når solceller og vindmøller producerer mere strøm, end vi kan bruge, så kan energien i fremtiden lagres miljøvenligt og billigt i batterier lavet af svampe. I hvert fald, hvis det står til Sebastian Birkedal og hans forskerkolleger på AAU, der har opfundet svampebatteriet og nu arbejder på at udvikle det i større skala.
Den nuværende produktion af batterier baseret på metaller som vanadium er stærkt klimabelastende, og det er svært at genanvende de miljøskadelige stoffer. Det er et problem, for fremtidens grønne samfund har brug for batterikapacitet til at lagre strøm på f.eks. blæsende dage til brug på vindstille dage.
– I stedet for at være afhængige af minedrift, som er skadelig for planeten, så bruger vi i stedet organiske stoffer, som vi udvinder fra svampe, vi selv dyrker. Quinoner fra svampe kan bruges som elektrolytter i batteriet, er miljøvenlige at producere, og når batteriet en dag er udtjent, så er alle stofferne 100 % biologisk nedbrydelige, siger Ph.d.-studerende Sebastian Birkedal fra AAU i Esbjerg.
For opfindelsen og arbejdet med at forbedre svampebatteriet modtager Sebastian Birkedal nu Nordjysk Universitetsfonds Innovationspris på 50.000 kr. Overrækkelsen skete i forbindelse med Ph.d.-ceremonien på AAU, hvor 78 Ph.d.-dimittender bl.a. modtog diplomer.
Projektet med at udvikle og forbedre svampebatteriet har med tiden vokset sig stort, men det startede med Sebastians Birkedals bachelorprojekt, som for første gang beviste, at man kunne skabe et batteri ud af svampe, som han selv havde dyrket og udvundet stoffer fra.
– Dengang var det på et meget primitivt plan, men det viste, at der var et potentiale til at forske videre og se, om det også var muligt at forbedre metoden så meget, at vi kunne producere brugbare batterier i stor skala til kommerciel brug, siger Sebastian Birkedal.
Forskningsprojektet involverer nu forskergrupper i tre byer. Foruden en større gruppe på AAU i Esbjerg, hvor det hele startede, og hvor selve svampebatteriet bliver bygget og testet, er der også et forskerhold på AAU i Aalborg, der arbejder med DNA-sekventering og optimering af svampene på celleniveau og et hold på DTU, der bl.a. arbejder med at dyrke svampene både billigt og bæredygtigt i industriel skala.
Sebastian Birkedal har bygget flere velfungerende prototyper af svampebatteriet, samtidig med at han og de andre forskere arbejder på at optimere alle dele af processen fra svampedyrkning til elektronik.
– Forskningen er nu nået dertil, hvor det rigtig begynder at ligne noget. Vi har fundet nogle gode svampe, der leverer et højt udbytte af de rigtige stoffer. Vi arbejder på mere effektive metoder til at udvinde stofferne. Og jeg har bygget prototypen på selve batteriet i en skala, hvor vi kan udføre tests på det i laboratoriet, siger Sebastian Birkedal fra AAU i Esbjerg.
Målet er, at svampebatteriet på et tidspunkt også skal blive økonomisk bæredygtigt i stor skala. Derfor skal der senere bygges en prototype på størrelse med en kummefryser, som kan kobles på en lille vindmølle og testes i praksis. På længere sigt skal det kommercielle potentiale undersøges sammen med bl.a. folk fra vindmøllebranchen.
Samtidig fortsætter arbejdet med at optimere på svampene, kemien og batteriet, så prisen kommer ned, før man når dertil, hvor svampebatterier kan produceres i skibscontainerstørrelse, som er nødvendigt for at kunne bruges i vindmølleparker i fuld størrelse.
Vi skal fra redaktionen nok lade være med at komme med dårlige jokes om, hvad der ville ske, hvis Svampebob Firkant endte i den elektriske stol – så se hellere en video om emnet hér
RSH
