Udgangen af 2019 blev mildest talt turbulent i såvel politisk som økonomisk forstand. Oven på årtier, hvor industrien burde have lært af mobiltelefon- og IT-boblerne, at man ikke skal lægge alle sine æg i én “killer-applikations” store kurv, så er en stor del af verden rendt rundt med hovedet under armen efter den tyske bilindustri. Tyskland har sat sig tungt på en dominerende plads inden for verdens bilproduktion, hvad der unægtelig har boostet såvel kvalitet som ydelse/brændstoføkonomi betydeligt i løbet af 201x’erne.
Men man fra tysk bilindustris side bare overset det enorme marked, som den vestlige verden udgør – og især i de urbane miljøer er der sket et paradigmeskift i retning af delebiler, nye transportformer, en grøn bevidsthed og stadigt mere utålelige forhold for biler med forbrændingsmotorer – uanset at de faktisk i mange tilfælde er væsentligt mere miljøvenlige i det store regnskab end deres elektriske modstykker. Men resultatet er, at salget af biler med forbrændingsmotorer er faldet markant – og det påvirker hele fødekæden, der forsyner bilproducenterne.
Det vil selvfølgelig også påvirke dansk industri, men den gode nyhed er, at vi ikke har en nævneværdigt stor andel i bilproduktionen, og derfor har vi i vores hjemlige industri fundet andre løsninger rettet mod bredere applikationer med robotter, IoT, medico og generelle intelligente løsninger i fokus. Dermed er dansk industri mindre følsom end eksempelvis sit tyske modstykke, og udsvingene føles derfor mindre, selv om vi selvfølgelig også sælger løsninger til Tyskland – og dermed også de andre tyske industrier, hvis økonomi er bundet op mod bilbranchen.
I England er Brexit nok uundgåelig – og måske ikke så stor en ulykke endda. Nu er der sat en kurs, og investeringerne er faktisk i tiltagende både ind og ud af England. 65 milllioner briter sejler nok ikke ud over Atlanterhavets kant. Nej, de bliver her og vil fortsat have brug europæiske produkter – og levere til Europa – i et nok uændret tempo. Boris Johnson har desuden vist sig som en ret kompetent realpolitiker, der har brudt med de konservatives højrefløj i det politiske magtspil, så vi kan nok forvente nogle ganske pragmatiske løsninger i kølvandet af Brexit. Glem i øvrigt ikke, at Storbritannien er et af BMW’s største markeder – blandt andet med produktionen af Mini’erne i England – og det kræver nødvendigvis et samarbejde over grænserne. Der vil altid være en politisk bagdør…
Endelig har toldkrigen mellem USA og Kina trukket tænder i 2019. Men med et præsidentvalg i november i USA og bål i gaderne i Hongkong sker der flere ting på de interne politiske fronter i de to stormagter, som kræver ro på udadtil, og Donald Trump er begyndt at række ud mod kineserne med forslag, der skal rette op på den nedadgående økonomiske spiral mellem de to lande. Det vil givet sætte gang i tingene igen, og blandt andet halvlederbranchen forventer øget produktion og salg allerede fra 1. kvartal af 2020.
Det bringer os tilbage til vores danske andegård, hvor æggene fortsat ligger fornuftigt fordelt. Vi kan nok med fordel have ro på og fortsætte udvikling og produktion af intelligente og kommunikerende produkter af en høj kvalitet og med et højt yield. Det holder døren åben for et stort udbud af mindre – og som regel innovative – kunder kloden over, og med den høje automationsgrad og et maksimalt yield kan vi sådan set også konkurrere mod lavtlønsregionerne. Går vi tilbage mod en allokeringssituation, så har vi nu også erfaringerne til at ruste os mod komponentmangel, når Kina igen skruer op for blusset – og så kan vi levere varen – eller rettere: varerne – til kunder i ind- og udland.
Trøsten syd for grænsen er Tysklands erklærede mål om at satse på brint og brændselsceller som driftsmiddel i den automotive infrastruktur allerede fra 2022 med opbygning af en komplet forsyningsinfrastruktur på over 500 tankstationer og flere bilmodeller fra “de store” i Tyskland klar til brint. Det er en langt bedre løsning end de Li-Ion batteridrevne biler, også selv om brint effektivitetsmæssigt er et langt stykke vej fra målet. Den udvikling vil også komme Danmark til gode, da overskydende vindenergi kan omdannes til brint – og dermed brændstoffer i én eller anden form. Shell er sammen med Everfuel gået i gang med at opbygge et brintproduktionsanlæg i Fredericia med en kapacitet på 1GW (ca. 20 procent af Danmarks gennemsnitlige samlede forbrugseffekt). Dermed kan Danmark blive en leverandør til fremtidens infrastruktur – og den er betryggende grøn og kræver masser af elektroniske løsninger…
2020 lover faktisk ret godt, så ro på og skruen i vandet. Og så et Godt Nytår til os alle.
RSH
