I løbet af de seneste otte år har Core-EMT opbygget et stærkt fundament i Skandinavien med deres ”en komplet SMT-linje fra én leverandør” koncept. På baggrund af det øgede samarbejde mellem elektronikproducenter i Skandinavien – særligt Finland – og Baltikum, er det kun naturligt at Core-EMT nu ekspanderer deres territorium ind i Baltikum.
– Denne udvidelse af vores område er en stor fordel for vores eksisterende og nye kunder, der vil nyde godt af den udvidede arbejdsstyrke i vores eget serviceteam. Som følge af de ekstra hænder i serviceteamet er den interne vidensbank vokset, siger Steen V. Haugbølle, Managing Director.
Tanken om ekspansion er ikke ny for Core-EMT. Tilbage i 2016 blev Kai Koivunen tilknyttet Core-EMT som salgsansvarlig i Finland. Imens Core-EMT’s position i Finland blev styrket, så man det voksende samarbejde mellem skandinaviske og baltiske elektronikvirksomheder. Derfor blev det naturlige næste skridt for Core-EMT, at udvide deres aktiviteter ind i Baltikum.
Udvidelsen inkluderer virksomhedens repræsentation af de velkendte brands Yamaha SMT og BTU reflow-ovne. Det er Core-EMT’s salg hidtil af i alt 123 nye Yamaha-produktionsmaskiner, der har åbnet døren for ekspansionen ind i Baltikum.”
For mere information om CORE-emt A/S, besøg http://www.core-emt.com
Core-EMT A/S
Tlf.: 30 17 82 10

