Energi Fyns Udviklingsfond sprængte rammerne, da de tidligere på året støttede Mehdi Savaghebi og Per Andersen fra SDU. Aldrig tidligere var et så stort beløb bevilliget. Pengene er blevet investereret i unikt forskningsudstyr, som nu er installeret og en forskningsenhed, der er oppe at køre.
Mehdi Savaghebi og Per Andersen fra SDU modtog tidligere på året 530.000 kr. af Energi Fyns Udviklingsfond til etablering af et forskningsprogram omkring kontrol og beskyttelse i intelligente netværk med høj penetrering af vedvarende energisystemer.
Bevillingen betyder, at forskerne har kunnet indkøbe udstyr, som kan køre simuleringer af elnet og Smart Grids.
– Vi er selvfølgelig utroligt stolte og beærede over den store bevilling, som er én af de største i Energi Fyns Udviklingsfonds historie. Uden den ville vi ikke have haft mulighed for at tage vor forskning til nye højder på samme måde som vi nu har mulighed for, siger lektor ved SDU Electrical Engineering, Mehdi Savaghebi.
Tilbage i 2003 gik strømmen en eftermiddag i det sydlige Canada og otte nordamerikanske stater. 50 millioner mennesker stod uden strøm. Strømmen blev visse steder genetableret klokken 23.00 om aftenen, men andre steder måtte de vente dage, ja endda op til to uger. I mellemtiden havde det største el-nedbrud i amerikansk historie kostet minimum 11 dødsfald og omkring seks milliarder dollars.
– Hvis de havde haft vores udstyr og software, så kunne dette sandsynligvis være undgået. Vi kan kører simuleringer i ’real time’, så analyser, som normalt ville tage flere timer, nu kun tager ét sekund. Real Time-simuleringen kan ikke blot bruges til at designe og analysere el-systemer, men også bruges i operativsystemer og forhindre katastrofale situationer, siger Mehdi Savaghebi.
Nu går det heldigvis sjældent så galt som i det ovenstående eksempel, men man skal ikke tage fejl af, at elnettet i Danmark og på Fyn også er ustabilt til tider. Vi kan lave et andet tidsmæssigt nedslag. De danske vindmøller satte nemlig søndag d. 15 september 2019 rekord og producerede over hele døgnet 30 procent mere strøm, end danskerne selv kunne benytte.
Sådan en form for overproduktion skaber ustabilitet, men med det her udstyr, kan vi forudsige det og vælge at lagre energien eller rykke produktionen en smule, så der ikke opstår en skadelig spidsbelastning, fortæller Mahdi Shahparasti, som er postdoc ved SDU Electrical Engineering og tilknyttet projektet.
Mahdi Shahparasti fortæller videre, at der også et økonomisk aspekt i den henseende. Det er nemlig muligt at analysere sig frem til, hvorvidt det er mest rentabelt at lagre overskudsstrømmen eller sælge den videre til eksempelvis tyske distributører.
Pengene fra Energi Fyns Udviklingsfond er gået til etableringen af et laboratorium med det mundrette navn ”Control and Protection in Smart Grids (CAP-SG) Lab”, hvor det nyindkøbte ’Real Time’-simuleringsudstyr også bliver brugt til at teste elektroniske komponenter.
– Vi tester for eksempel konvertere, for som det er nu, så tør elselskaberne naturligvis ikke blot udskifte disse, da der simpelthen er en for stor risiko forbundet med det. Vi kan jo ikke have, at hele elnettet går ned fordi en konverter sætter ud.
Forskningen vil hovedsageligt fokusere på beskyttelse, kvalitet og kontrol i forbindelse med integrering af vedvarende energi i Smart Grids. Et Smart Grid er et elnet, der bruger digital kommunikationsteknologi til at registrere og reagere på lokale ændringer af forbrug, hvilket er nødvendigt i forbindelse med brug af CO2-neutrale energikilder, som stiller store krav til elnettet. Vindmøller og solceller er nemlig – alt efter vind og vejr – energikilder med store produktionsudsving.
Til projektet vil der blive tilknyttet både Master- og Bachelorstuderende, som bliver engageret i innovativt miljø med stærk tilknytning til industrien.
Forskningen flugter med SDU’s store satsning på FN’s verdensmål, da en omstilling til 100 procent CO2-neutral energi kræver intelligent styring af strøm solceller, vindmøller og anden vedvarende energi.
