Optimering af levetiden på maskiner og udstyr samt reduktion af bygningers energibehov. Det er to af hovedfilosofierne bag Tele Haase’s store produktprogram indenfor automatiseringskomponenter til overvågningsformål.
Tele Haase er den førende leverandør af tids- og målerelæer i hjemlandet Østrig. Virksomheden har udviklet færdige komponenter og kundetilpassede løsninger i mere end fem årtier og dets produkter er allerede kendte og efterspurgte på det danske marked.
MTO electric a/s i Vejle N er blevet ny forhandler af Tele Haase’s produkter i Danmark. Programmet omfatter blandt andet tids- og overvågningsrelæer, grænserelæer, installationsrelæer, belastningsovervågning til motorer samt softstartere og DC-bremsemoduler.
Med Tele Haases produkter får virksomheder mulighed for at overvåge og kontrollere forskellige processer på tværs af sektorer i fabrikker, bygninger og maskiner. Det gælder både facilitetsstyring, industrianlæg, mobilitet, vedvarende energi samt vand og affald og lignende emner.
Af applikationseksempler kan nævnes energimåling i vindkraftværker og små vandkraftværker, overvågning af vandniveauet i parkeringskældre og automatisk aktivering af pumper til udledning samt overvågning af forsyningsspændingen på et kontorkompleks for at identificere strømsvigt.
Under navnet MS3 tilbyder TELE Haase en serie kompakte softstartere med 3-faset regulering op til 22kW og Christian4P, som er den mest kompakte udgave i 4kW og med indbygget termobeskyttelse.
Tele Haase’s tidsrelæer findes som modulhuse under navnet Enya og som små industrihuse kaldet VEO. Udover generelle tidsrelæer findes også tidsrelæer for Y/D-startere samt trappeautomater mv.
Inden for grænserelæer tilbydes både de sædvanlige udgaver med strøm og spændingsrelæer samt niveaurelæer, fasebrudsrelæer, mv. Dertil kommer installationsrelæer, som kan anvendes til LED-kobling (stor indkoblingsstrøm) samt belastningsovervågning til motor.
MTO electric a/s, Vejle
Tlf.: 75 80 03 10

