Som en del af sin mission om at gøre fordelene ved kollaborativ robotteknologi bredt tilgængelige, har Universal Robots (UR) lanceret et verdensomspændende netværk af autoriserede uddannelsescentre, der bygger videre på selskabets populære online-træning gennem Universal Robots Academy. Ny, praktisk undervisning vil lære cobot-brugere grundlæggende programmeringsfærdigheder – uanset deres erfaring eller baggrund indenfor robotteknologi – ved hjælp af certificerede trænere hos Universal Robots og deres globale partnere. Undervisningen vil øge brugernes forståelse af Universal Robots’ cobots samt deres endeløs række af anvendelser og samtidig give mulighed for praktisk træning i virkelighedsbrug.
13 autoriserede uddannelsescentre fordelt over Europa, Amerika og Asien tager allerede imod elever, og Universal Robots forventer at have 50 fuldt autoriserede centre rundt om i verden inden udgangen af 2019. Indtil videre har mere end 500 kunder gennemført uddannelse på de nye centre. Nogle centre er drevet af UR, mens andre drives af partnere. Andelen af partner-drevne enheder forventes at vokse kraftigt i de kommende måneder.
Siden Universal Robots Academy blev lanceret i 2017 har mere end 55.000 brugere fra mere end 130 lande tilmeldt sig online-undervisningen. Et nyligt eksempel er Darex, der er en lille amerikansk producent, som ønskede at gøre medarbejderne begejstrede for implementeringen af UR-cobots og engagere dem i den daglige drift. Virksomheden havde også behov for at udvikle en ansat til rollen som robottekniker, så den kunne føre tilsyn med sine to cobot-applikationer. Interesserede medarbejdere blev bedt om at studere grundlæggende robotprogrammering ved hjælp af Universal Robots Academys online-moduler, hvilket senere førte til en programmeringskonkurrence, hvor de kunne konkurrere om den nye rolle.

