Nordcad blev i 1987 forhandler af de verdensomspændte Cadence produkter til elektronikudvikling. Den dag i dag er Nordcad stadigvæk eneforhandler af OrCAD, Allegro og Sigrity værktøjer til den danske industri, og pr. 1. januar 2017 fik vi mulighed for at servicere elektronikvirksomheder i Norge.
Det har været 30 år med stor udvikling, både i elektronikbranchen, men i særdeleshed også i nordjyske Nordcad. Direktør Arvid Thorndahl fortæller:
– Jeg har været med i Nordcad siden 1990, og det har været en særdeles spændende rejse, hvor jeg har haft fornøjelsen af at være helt tæt på udviklingen i elektronikbranchen, samt at arbejde sammen med nogle af branchens dygtigste folk.
Historien begyndte for 30 år siden, hvor Nordcad blev etableret. Dengang hvor mobiltelefonen vejede +25 kg med en standby tid på 4 timer, en taletid på bare 20 minutter, og hvor OrCAD licenser blev leveret fysisk hos kunderne på motorcykel. Det var dengang hvor alle vidste hvad en floppy disk var og hvor OrCAD diagramtegning hed SDT (Schematic Design Tool), og det kunne være på en 360KB diskette.
I anledning af Nordcads 30 års jubilæum, er det i hele 2017 muligt at købe verdens mest anvendte værktøj til diagramtegning til kun 4.400 kr. inkl. 12 måneders opdatering og hotline support.
OrCAD Capture er stadig den mest anvendte diagramtegning tool og Release 17.2 er den nyeste release og indeholder alle de funktioner, som enhver designer skal bruge for at kunne tegne diagrammer til PCB.

