Ericsson introducer en 5G-platform til selskaber, der som de første vil i gang med 5G. Forbrugernes behov for kommunikation med datatunge applikationer som Virtual Reality og Augmented Reality øger hastigt behovet for hurtige netværk. Ericsson er nu de første på markedet med løsninger, der muliggør, at nuværende netværk gnidningsfrit kan udvikles til at blive næste generation af 5G netværk.
Ericssons nye 5G-platform indeholder 5G-core, radio- og transport-porteføljer sammen med digitale support-systemer, transformationstjenester og sikkerhed. For teleselskaber og operatører er der store muligheder i at forberede sig på 5G.
Ericsson forudser, at der i 2026 globalt vil være et potentielt marked på 582 milliarder USD i forbindelse med, at teleoperatørerne anvender 5G-teknologien til industriel digitalisering. For teleoperatørerne repræsenterer det en mulighed for en vækst på 34 procent i deres omsætning i 2026. Ericsson konkluderer i en kommende rapport, at for teleoperatørerne er vækstmulighederne med udgangspunkt i 5G størst i produktionssektoren samt energi- og forsyningssektoren.
Ericsson lancerer nu deres første 5G-Core-system til 5G baseret på network slices. Network-slicing giver operatøren mulighed for at levere dedikerede virtuelle netværk med funktionaliteter rettet mod en specifik tjeneste eller kunde over et almindeligt netværk.
Dette muliggør allerede nu vækstmuligheder for de teleoperatører, der tidligt begyndte at arbejde med 5G-teknologien. Ericsson introducerer tilføjelser inden for en række områder af deres 5G-core-system og applikationer:
– Federated network slices for 5G-roaming udvider dette koncept til besøgte netværk. Denne teknologi gør det muligt for en operatør at levere en netværkstjeneste globalt og sikrer, at virksomheder ikke behøver individuelle aftaler med forskellige operatører for at kunne udbyde tjenesten i hele verden.
– Network slice management automatiserer etableringen af serviceforbindelser og sikrer kvaliteten af service, mindsker omkostningerne og sikrer hurtigere service.
– 5G-politik og brugerdata for network slices for at sikre brugeren dataintegritet og et passende serviceniveau.
– Distribueret cloud faciliterer applikationer med kort latency, såsom real-time ansigtsgenkendelse, og 5G-packet-core muliggør hidtil usete kapaciteter og datamængder.
– 5G transformations service, der sikrer migration af netværk og drift fra eksisterende system til 5G, visualiseret og baseret på en automatiseret operationel model.
Ericssons 5G-platform er allerede testet med succes af Deutsche Telekom, Ericsson og SK Telecom, hvor de sammen byggede og demonstrerede verdens første interkontinentale 5G-forsøgsnetværk.
Inden for radioteknologi og netværkstransport tilføjer Ericsson mid-band og high-band 5G New Radio (NR) til verdens første 5G-NR-radiobasestation, som firmaet lancerede sidste år. At have radioteknologi tilgængeligt for alle frekvensområder vil medføre fordele for 5G-kommunikation globalt. 5G-radio-porteføljen vil være den første til at understøtte den nye standardiserede 5G-fronthaul-interface (kaldet eCPRI).
Understøttelsen af disse nye forretnings- og anvendelsesmuligheder vil kræve, at terabyte af data skal leveres gennem netværket. For at sikre de nødvendige kapaciteter til denne netværkstransport, introducerer Ericsson også optimerede transportløsninger. Ericsson leverer et MINI-LINK, der muliggør hastigheder på 10Gbps og nye skinnemonterede fronthaul- og router-produkter.
Ericsson vil også levere nye teknologiske innovationer på vejen til 5G, via LTE-netværkene og 1 Gbps LTE-løsninger. Nye produkter vil komplimentere det prisvindende Ericsson Radio System og øge energi- og spektrumeffektiviteten på 4G-netværk samt forbedre generel app-dækning. Ydermere vil nye radioteknologier skabe hurtige 1Gbps LTE-netværk.
Læs mere på http://www.ericsson.com

