RS Components har i dag annonceret den seneste version af Raspberry Pi Compute-modulet, som baserer sig på Raspberry Pi 3-arkitekturen. Det nye Raspberry Pi 3 Compute-modul (CM3) er udviklet til professionelle ingeniører, som udvikler embedded-systemer. Det passer i en standard DDR2 SODIMM-fatning og leverer den samme grundlæggende funktionalitet som Raspberry Pi 3.
Raspberry Pi 3, som CM3 er bygget op omkring, indeholder en 64-bit Broadcom BCM2837 applikationsprocessor, som igen er baseret på en ARM Cortex-A53 quad core-processor, der kører med en hastighed på op til 1,2 GHz og har derudover 1 GB LPDDR2 RAM. CM3 har endvidere 4 GB eMMC-flashlager på kortet og de præcis samme benforbindelser som det originale Compute-modul (CM1).
RS og Allied lagerfører både CM3 og det enklere Raspberry Pi 3 Compute Module Lite (CM3L). CM3L indeholder også Raspberry Pi 3 og dermed BCM2837 applikationsprocessoren og 1 GB RAM, men har ikke flashlager på kortet. Udviklere kan dog tilføje en eMMC-enhed eller en SD-kortfatning på deres løsningsspecifikke bundkort.
Som sin forgænger er Raspberry Pi 3 Compute-modulet udviklet til integration i industrielle løsninger. Et eksempel på det, er sortimentet med den nye generation af storformatskærme fra NEC. Disse skærme indeholder en fatning til Raspberry Pi 3 Compute-modulet og er beregnet til brug på offentlige steder med god belysning såsom skoler, kontorer, butikker og jernbanestationer.
Raspberry Pi 3 Compute-modulet kan også købes hos RS og Allied som en del af et udviklingssæt, der leveres sammen med Compute-modulets IO-kort. Det enkle, open source-baserede udviklingskort leverer alle IO-forbindelserne fra CM1, CM3 og CM3L til GPIO pins (hanstiftliste), og gør det muligt for udvikleren at programmere eMMC-flash på kortet via USB. Det fungerer som en prototypeplatform og er udgangspunktet for udviklingen af applikationsspecifikke bundkort.
RS Components
Web: dk.rs-online.com

