
Fusionerne fortsætter på halvledermarkedet, hvor Macom Technology Solutions Holdings, Inc. (“MACOM”), der er førende inden for analog RF, mikrobølge, millimeterbølge og optiske halvlederprodukter, er indgået i forhandlinger om en fuldstændig overtagelse af Applied Micro Circuits Corporation, der har sin styrke iden for konnektivitet og beregningsløsninger til cloud-infrastrukturen og datacentre.
Handelen forventes gennemført for $8,36 pr. aktie i form af $3,25 kontakt og 0,1089 Macom-aktier pr. AppliedMicro aktie, hvilket er en forbedring af AppliedMicro lukkekurs 18/11 med 15,4 procent. Transaktionen inkluderer en værdi af 770 millioner USD og omfatter AppliedMicros årlige omsætning på 165M USD og en kontaktbeholdning på 82M USD. Samlet havde de to virksomheder en omsætning på 709 millioner USD seneste regnskabsår.
Det er især AppliedMicro’s konnektivitetsforretning, der vil komplementere Macoms portefølje gennem førstnævntes OTN-framere, MACsec Ethernet-netværkskomponenter samt industriens førende PAM4-platform – baseret på FinFET-teknologien.

