
Konsulentvirksomheden Interbrand har netop offentliggjort Best Global Brands report 2016, en liste over de 100 stærkeste brands blandt globale virksomheder. Huawei rykker hele 16 pladser op ad listen og er i følge Interbrand et af årets højdepunkter;
”Huawei er endnu en gang et højdepunkt på årets liste over de bedste globale brands. Huaweis brandværdi, estimeret til 5.835 millioner USD, er steget med 18 procent sammenlignet med for et år siden. I Interbrands årlige rapport er Huawei også et af de hurtigst stigende brands inden for teknologisektoren (…)”.
Interbrand fremhæver særligt Huaweis gennembrud i Europa som årsag til, at Huawei rykker så hurtigt frem blandt verdens førende brands. Også i Danmark har Huawei medvind. I 2015 kendte 69 procent af danskerne Huawei af navn. Det tal er i år steget til 79 procent, ifølge en ny undersøgelse fra Epinion blandt 1.954 danskere. Huawei er også på Top 10 over virksomheder i Danmark, der har øget sin omtale mest positivt i første halvår af 2016, ifølge You Gov’s brandindex.
I foråret sprang Huawei på samme vis 56 pladser frem på Brand Finances årlige liste over ”Global Top 100 Most Valuable Brands”. Her ligger Huawei nr 47, mens Huawei er nr. 72 på Interbrands liste i 2016. Tidligere i år blev Huawei desuden kåret til verdens 13. mest innovative virksomhed af Fast Company, mens også konsulentvirksomheden Boston Consulting Group har Huawei på sin årlige top-50 over de mest innovative virksomheder i verden.
Huawei satser på banebrydende teknologi og måling efter måling viser, at det betaler sig. Hvert år investerer Huawei 10% af sin omsætning i R&D. I Europa alene har Huawei mere end 1.900 ingeniører ansat i R&D fordelt på et netværk af udviklingscentre i regionen. Huawei har desuden førstepladsen i Europa som den virksomhed, der søger allerflest patenter inden for digital kommunikation, ifølge Den Europæiske Patentmyndighed (EPO). Tre ud af de fire mest aktive patentansøgere i Europa i 2015 er i øvrigt asiatiske teknologivirksomheder.

