
Når Glud og Marstrand producerer dåselåg, bliver materialet formet mellem to værktøjsparter. Virksomheden kan simulere hvordan lågene i teorien kommer til at se ud, men det er ikke altid virkeligheden, og derfor bliver stikprøver af emnerne tjekket med 3D scanning hos Zebicon i Billund. 3D opmåling en vigtig del af processen, da scanningen kan vise, hvordan emnerne faktuelt ser ud og synliggøre detaljer, folkene i produktion ikke selv kan få øje på.
Scanning til kvalitetskontrol handler ofte om at sammenligne CAD data med scannede data på de fremstillede emner. Det gøres typisk for at tjekke om maskiner eller stanse- og formeværktøjer producerer emnerne, som de var tiltænkt.
Opmålingen hjælper med at afsløre uheldige geometrier, som af og til opstår på emner i udviklingsprocessen. Efter 3D-scanning af emnerne hos Zebicon, bruger virksomheden de faktiske data og kombinerer dem med viden og erfaring. Denne viden kan udover tilpasning af emnedesign åbne øjnene for mulige forbedringer.

