
Det går rigtig godt for elektronikindustrien i den vestlige del af verden for tiden. Drevet af de meget brede ”killer-applikationer” som især IoT, elektriske- og hybride køretøjer samt smart grid og smart metering har elektronikken fået et nyt og – skal vi sige – mere modulært/embedded udtryk.
Electronica i dagene fra 8. til 11. november vil give masser af eksempler på, hvad fremtiden har at byde på inden for komponenter, systemer, teknologi og support/design . Messen er som altid ganske underholdende, men det er som regel München og omegn, der har alle attraktionerne – og sjovt det er det. München er som sådan en yderst fredelig og gemytlig by, men der er dog også fælder.
Se hvordan du får mest muligt ud af dit besøg i Bayerns forrygende hovedstad – også uden for messearealet – i vores Electronica Survival Guide, der har samlet alle vores staldtips fra mere end 20 års besøg i München. Dem finder du i Aktuel Elektronik nr. 13/2016, som udkommer 28/10.

