Verdens førende producenter af audioudstyr mødes i denne uge med lydteknikere og forskere til stor konference i Aalborg (24.–26. august). Her skal de blandt andet diskutere, hvordan man kan lave den bedste lyd i hovedtelefoner, uden at det går ud over hørelsen. EU vil have en advarselslampe på musikafspillerne, men professor Dorte Hammershøi fra AAU, der forsker i sammenhænge mellem musik og høretab, er skeptisk over for en forsimplet fremgangsmåde.
Flere og flere teenagere får problemer med hørelsen fordi de hører for høj musik i alt for lang tid på deres mobiltelefoner. Nye undersøgelser peger på, at mellem fem og ti procent af de unge er i risikozonen for at få varige høretab af deres musikafspillere.
Problemet er så stort, at verdenssundhedsorganisationen WHO råber vagt i gevær. Kort fortalt er der en grænse for, hvor meget lyd det menneskelige øre kan tåle at blive udsat for uden at tage varig skade. Grænsen varierer fra person til person, men i Danmark skal man ifølge arbejdsmiljøloven bruge høreværn, hvis man arbejder i støj, der overskrider 85 dB. Der findes ikke nogen lov om, hvor meget man frivilligt må udsætte sine ører for, men bl.a. EU og de amerikanske myndigheder forlanger, at producenter af mobiltelefoner og musikafspillere ikke sælger produkter, der kan være til skade for købernes sundhed.
Derfor indførte EU for mere end ti år siden en begrænsning på, hvor meget lyd de personlige musikafspillere må kunne udsætte brugerne for, men systemet med en maksimal grænse for, hvor høj lyden må være, er ikke den bedste måde at tackle problemet på.
– Når man laver en grænse, der for eksempel siger, at en mp3-afspiller eller en mobiltelefon maksimalt må kunne spille 90 eller 100 dB, er det en fejlagtig måde at gribe tingene an på. For der er så mange andre faktorer, der spiller ind, siger professor Dorte Hammershøi fra AAU.
Et af parametrene er i sagens natur, hvilken type musik man lytter til. Moderne rytmisk musik har ikke de store dynamiske udsving, hvorimod der i klassisk musik er meget store forskelle på de stille og de voldsomme passager.
– Der er brug for, at en musikafspiller kan levere relativt høje output, fordi især klassisk musik er så varieret. Ellers sætter man simpelthen lydkvaliteten over styr. Afspilleren skal kunne rumme både de høje og de lave niveauer, siger akustik-professoren.
Et af de nye tiltag, EU er på vej med, er at musikafspillere skal udstyres med en visuel indikator for lydbelastning. På samme måde som man kan se, hvor meget batteri der er tilbage på telefonen, skal indikatoren vise, hvor meget lyd man har været udsat for, og hvor tæt man er på at nå grænsen for, hvad man kan tåle på en dag. Det kan afspilleren regne ud ved at registrere hvor meget og hvor høj lyd, den sender ud gennem hovedtelefonudgangen – sammenholdt med grænseværdierne for, hvor meget man i gennemsnit kan tåle.
Ideen er sympatisk nok, men ifølge Dorte Hammershøi vil den være meget vanskelig at føre ud i livet, fordi det er helt afgørende, hvilken type hovedtelefoner der er sat til musikafspilleren.
Dorte Hammershøi har gennemført en række forsøg, hvor hun har undersøgt lydbelastningen fra en række tilfældigt udvalgte Spotify-kanaler, der blev afspillet gennem forskellige typer hovedtelefoner. Resultatet var opsigtsvækkende.
– Der er enormt stor forskel på den lyd, hovedtelefonerne sender videre til ørerne, siger hun. – Forskellen er så stor, at du med én type hovedtelefoner fra én producent med fuld volumen ville nå dit daglige maksimum i løbet af et par minutter, hvorimod du med et par andre hovedtelefoner ville kunne gå en hel dag med den samme musik i ørerne uden overhovedet at nærme dig et skadeligt niveau, fortæller hun.
Producenterne af telefoner og andre musikafspillere ved ikke, hvilken type hovedtelefoner brugerne sætter i stikket. Og fordi lydbilledet i de forskellige hovedtelefoner er så varieret, vil en visuel indikator højst sandsynligt enten være en unødvendig alarm eller give en falsk tryghed – alt efter om hovedtelefonerne yder mere eller mindre end dem, afspilleren oprindeligt er blevet testet med.
Derfor foreslår Dorte Hammershøi, at producenterne laver en form for klassificering eller online registrering af, hvor følsomme deres hovedtelefoner er, hvor meget støj de lukker ind, hvor meget støj de lukker ude, om de er designet til HiFi-musik, gaming, Skype, call-centre eller noget helt femte.
Hvis musikafspillerne kunne hente de oplysninger, kunne de lave et langt mere nøjagtigt billede af, hvor meget lyd der reelt kommer ud i ørerne på brugeren. Og det er nødvendigt, hvis ikke det skal ende med nogle meget ufleksible krav fra myndighederne til, hvordan hovedtelefoner skal lyde i fremtiden.
– Det her handler meget om, hvordan man synes, at udviklingen skal være, siger Dorte Hammershøi. – Meget firkantede retningslinjer synes jeg ville være ærgerligt. Det lægger låg på, at producenterne kan arbejde med udtrykket og lydens særegne karakteristika i netop deres hovedtelefoner, og det vil være ødelæggende for fremtidens gode lyd.
Konferencen ”Headphone Technology” afholdes den 24.-26. august i Nordkraft i Aalborg og arrangeres af Audio Engineering Society. Sammenslutningen omfatter bl.a. Harman, AKG, JBL, Dolby, Sennheiser, Jabra og en række andre fremtrædende producenter, forskere og professionelle lydfolk.
