
Raspberry PI har de seneste år gået sin sejrsgang over hele verden. Der findes næppe en udvikler der ikke har stiftet bekendtskab med den, ladet sig inspirere af de mange muligheder og overvejet den til et design. Produktionen foregår hos Embest i Kina, ejet af Farnell.
Indtil nu har flere faktorer hindret et gennembrud i industriel brug. Det er derfor en stor nyhed at Embest sammen med Farnell, på globalt plan, har besluttet at tilbyde kundetilpasning af Raspberry PI til industriel brug. I Danmark varetages dette af KPJ Supply ApS der i forvejen har Embest agenturet. Gennem denne organisation er der adgang til over 200 ingeniører, der sammen med KPJ Supply ApS, evaluerer kundens behov og ud fra dette udvikler et custom design, der møder kundens krav.
Det åbner for et stort potentiale, idet Raspberry PI nu kan anvendes i teknologier som IoT, energy control, automation, industri og konsum elektronik. Den afprøvede Linux platform og nemme tilgang til programudvikling gennem open source communities, gør det nemt at forestille sig anvendelse i kommercielle produkter.
Krav om levetid udgør en væsentlig faktor, da denne ofte skal være 8-10 år. For at sikre leveringssikkerhed har Embest/Farnell sikret sig rettighederne til Broadcom-chippen samt designet.
Raspberry PI er open source hardware og kan tilpasses på følgende punkter: 1) PCB form factor. 2) komponenter kan leveres i udvidet temperaturområde. 3) Tilføjelse af ekstra funktionalitet. 4) Tilføje/fjerne headers og konnektorer. 5) Hardware / software support til porting af eksisterende design.
En indlysende fordel er naturligvis at hele systemet kan cost-optimeres. De fleste embeddede boards indeholder typisk flere interfaces og konnektorer der ikke anvendes. Disse kan nu spares væk, og herved undgås for høj slutpris.
Design tiden vil kunne holdes på et minimum, da der er adgang til store ressourcer igennem Embest/Farnell.
KPJ Supply ApS
Tlf.: 20 94 29 68
Stand, E-16, C-4239

