
LEM introducerer en ny LEM City produktserie til fremtidige Smart Cities, der tilbyder innovative højkvalitets løsninger til måling af elektriske parametre i intelligente forsyningsnet (Smart Grids), Industry 4.0 og markedet for vedvarende energi.
LEM har udviklet “ART” Rogowski strømsensoren der måler strømme op til 10.000A AC og højere endnu. ART opnår IEC 61869 Klasse 1 præcision uden yderligere komponenter, såsom modstande eller potentiometre der kan forårsage afvigelser over tid. ART har yderligere fordelen af “Perfect Loop” teknologien, en unik patenteret spolelås der eliminerer unøjagtigheden forårsaget af lederens placering i loopet og samtidig leverer en innovativ, robust og hurtig “Drej og Klik” lukning.
Der leveres som standard et internt skjold der beskytter mod eksterne felter så præcisionen forbedres og ydelsen ved måling af små strømme optimeres.
ART serien leverer den samme lette installation som eksisterende split-core transformere, men er både tyndere og mere fleksibel.
Lige meget hvilken dimension der vælges – 70, 125 og 175mm – monteres ART hurtigt ved blot at forbinde det til det kabel der skal måles. Kabelkontakt er ikke nødvendigt og ART sikrer højt sikkerhedsniveau og isolationsspænding (1000V Cat III PD2 – forstærket).
ART tillader også at spolen der måles på fjernes ved at føre et sikkerhedssegl gennem en særlig designet slids – en nyttig funktion når den bruges med en måler – og den kan bruges i applikationer der kræver en beskyttelsesgrad op til IP 67.
For at fuldføre LEM City produktløsningen til AC strømmåling op til 125A har LEM også skabt ATO serien af split-core strømtransformere i 2 mekaniske designs, en med diameter til den primære leder på 10mm og en på 16mm. Der er 32 modeller der tilgodeser forskellige strømområder og output typer (strøm eller spænding).
ATO modeller med strøm output leverer et forhold på 1mA/A med præcisionsklasse 3, medens VTO modeller med spændingsoutput fås med et forhold på enten 225 eller 333mV @ IPR (rated primary current) med præcisionsklasse 1 i henhold til IEC 61869 standarden.
Det er ikke nødvendigt at afbryde den primære leder der bærer den strøm ATO skal måle, da ATOs integrerede kabelbindingssystem gør det nemt at montere den på den primære leder ved blot at clipse den på. Takket være DIN skinne adapteren kan ATO modeller også monteres sikkert i tavler.
LEM City, Schweiz
Web: http://www.lemcity.com

